Mens jeg venter på Boller af stål
Hos Gitte fandt jeg ud af, at Camilla Plum snart har et bageprogram på DR2. Det kommer til at hedde Boller af stål og starter den 10. februar.
Som opvarmning har jeg bagt hendes ciabatta fra bogen Et ordentligt brød.
Jeg har faktisk ejet bogen et stykke tid uden at komme i gang med hendes opskrifter. Tror jeg må erkende, at processer der tager mere end to dage, er for lange til mig.
Men dette brød startede jeg, før jeg tog på arbejdet i går og lavede færdigt til hævning før rengøring og indkøb i dag, så der var frisk brød, da roen sænkede sig over det lille røde hus.
Jeg købte en bagesten, som hun anbefaler, og smed en kop koldt vand ind i bunden af ovnen, da brødet lige var sat ind. Resultat: Et smuk, velsmagende og dejligt brød.
Og så har jeg fået hul på Lucy Neatbys Paradoxical Mittens - tror faktisk, at de er de sjovest at strikke, af de fire par jeg har prøvet kræfter med indtil nu.
Men jeg ville ønske at en talentfuld kvinde som Neatby, havde en mere talentfuld hjemmeside, hvor man kan købe hendes opskrifter i elektronisk format.
Min opskrift er købt i Sverige - Neatby var villig til at sende mig en fax, men sådan en ejer jeg ikke, og der er altså efterhånden også en lidt gammeldags måde at sende ting på ;)
1 kommentarer:
Jeg har lige skrevet en lang kommentar og trykket på en forkert tast. Jeg prøver igen:
Du forstår i den grad at hygge og udvikle dig. Jeg beundrer din stil med at kaste dig ud i det ene projekt efter det andet med en fandenivoldskhed, som jeg er vild med.
Du har, som deltager ved ølmødet den 19., fået en pris.
Kan du sende mig linket til svenskeren, for de luffer er bare for lækre og jeg må selv prøve:)
Øv, det blev ikke så godt som første forsøg, men meningen er vist god nok. God aften:)
Send en kommentar