Sneboldsvante-hybrid

Den yndigste julesne daler fra himlen og dæmper hele verden. Vinden har lagt sig, og der er faldet ro over menneske og dyr.

Mit moslergen magtede ikke at kaste mig forbi gårsdagens vante-forhindring, og jeg kørte altså ikke af sted blot efter garn, derfor måtte jeg improvisere.

For et stykke tid siden købte jeg tre bundter fantastisk mohairgarn fra gedekid. Det er både smukt, blødt og blankt. Det kunne da godt blive til nogle vanter. Men hvilke?

Jeg er faktisk ret glad for de mange fine detaljer på Anemoi vanterne, men tommelfingeren er lidt lam og mønsteret tager tid, fordi kun håndfladen kan memoreres.

Jeg kan meget bedre lide tommeltotterne på Tiffany.

Måske kunne jeg bakse de to ting sammen? Og måske frembringe et mindre hjernekrævende mønster, når nu min lillehjerne befinder sig i en skotøjsæske?

Designeren af Anemoi vanterne har været så flink at levere en side blank mønsterrapport, så man kan være kreativ selv.

Jeg er ret betaget af nogle mønstre som en irsk designer Kerian Foley har lavet og så selvfølgelig de paradoksale vanter.

Det er alt sammen blevet kogt sammen til foreløbig en halv vante i perlehvid og lavendel. De bliver forrygende.