Når man kender sine lus...
Når man skal til at låse sig ind, og fordøren opfører sig sært. Når man træder i et stykke plastik lige inden for døren.
Når de to små grå er nervøse og ikke vil sige goddag.
Når madskålene er støvsuget og en glemt dåse pussi væltet, tømt og køkkenbordet smurt ind i indtørret kattemad.
Så er der noget galt.
Så har man fået indstillet den nye kattelem til at tillade passage ude fra og ind, men ikke indefra og ud.
Så er lemmen molesteret fordi bæstet har prøvet at komme UD. Så var fordøren underlig, fordi bæstet har forsøgt at hoppe op og har ramt den underste halvdels håndtag.
Så fodre man sine dyr, fifler ved kattelemmen, begynder at vaske bordet af. Til det indlysende begynder at blinke: Bæstet er her endnu!
Ganske rigtig – under min seng, lå en mæt, lun og småsovende grå og brun tabby. Da han så mig strøg han ud i gangen og fløj i et elegant tigerspring ud af lemmen.
Slam.
Velbekomme!
9 kommentarer:
Det er da et bæst der vil noget! Jeg tror du hen ad vejen ender med tre katte i det lille hjem, og det er IKKE nattedronningen, jeg taler om:)
Jeg tror også, du ender med tre søde misser, Andrea ;-) Det er præcis som her ...
Hold da op... sikke en redelighed og stakkels de to små pus. Jeg tror som madame og sifka, at du ender med 3 katte.
Jeg tror som de andre kommentatorer at du ender med 3 katte. Når en kat har valgt, er det yderst vanskeligt at slippe udenom. Og bæstet har åbenbart valgt dig og dine katte som sin nye familie - prøv at stå for det :-)
Sikke et hus at komme hjem til. Hvis de andre kommentatorer har/får ret, at du ufrivilligt har adopteret en kat mere, så skal du måske finde på et andet navn end bæstet? Og dog, jeg har nogle venner, hvis kat hedder "Rotten" - nu på 17. år
Sikke en enighed, men lad os nu se, intet spor af dyret i dag.
Det eneste kattenavn jeg kan finde på er Niels Karlsson-Pusling - det er lidt langt fra Bæstet måske.
Ved jo faktisk heller ikke om det er en hankat ;)
Ellers kan jeg bidrage med navnet Thorkild ;-)
Sidst jeg var hos dyrlægen, blev katten Thorkild kaldt ind før min Sofus. Jeg havde aldrig tænkt på, at det kunne være et kattenavn ...
Eller Egon? (Olsen, sæføli). Kan komme ind i ethvert Franz Jäger-pengeskab ...
Nej nogle gode kattenavne - men bæstet har nu holdt sig borte i to dage ;)
Send en kommentar