mandag, oktober 22, 2007

Bæstet er ikke Emil


En times tid efter at jeg var gået i seng i aftes smækkede fælden: Kattelemmen flappede ned bag bæstet, som straks gik i gang med at æde Pussi ud af dåsen på bordet i bryggerset.

Da den hørte mig, forsøgte den at komme ud gennem lemmen igen, men kunne selvfølgelig ikke.

Da jeg nåede ud i bryggerset og lyset tændt, var den tilbage ved Pussi-dåsen og i gang med indholdet.

Sulten og bange. Jeg stod stille og lod den æde lidt og fik kigget grundigt på den. Det var ikke nogen skovkat, men en stor og bred brun, hvid, orange og grå tabby med vinterpels.

Ikke Emil fra billedet.

Den hvæste lidt af mig og åd. Da jeg bevægede mig den mindste smule forsvandt den ind under sofaen.

Nu var gode råd velkomne. Jeg fik fat i mine to og proppet dem ud på badeværelset, som har husets eneste lukbare indre dør.

Og så fik jeg lukket hoved- og havedør op jaget dyret ud.

Helt hjerteløs er jeg ikke, så den fik en skål Pussi med ud.

Bæstet virker ret vild, det eneste der taler imod, er dens brug af kattelem og så det mærkelige, at den jo altså ikke har skadet mine katte det mindste på noget tidspunkt, heller ikke da den var låst inde i huset sammen med dem.

Nu, må vi se, hvis den har tænkt sig at adoptere os, så må den jo også vænne sig til mig og lige nu virker jeg som en rød klud på den.

Jeg ved, at den har hvilet sig i min seng et par gange, den fælder nemlig totter, det er der ingen af de grå, der gør.

Og så æder den altså som en bulldozer, når den dukker op.

Jeg må vist hellere finde en udeskål til den og købe noget mere kattemad.

Det er vist meget godt, at jeg ikke nåede at få fat i Emils familie. Men sikke en fortælling, hvis de ringer tilbage ;)

7 kommentarer:

Lotten sagde ...

Jeg tror, du er blevet adopteret.
Vi havde i mange år en tilløber boende (først lydende navnet Gråmis, siden Grimmis, fordi den blev mere og mere mølædt - dog lige sød og rar). Den kom aldrig ind (men kattelemssysstemet i mine forældres hus er også noget for sig med gangbro under luftet i kælderen og indgang under trappen midt i huset), men blev fodret udendørs og blev med årene helt tam og decideret kælen. Den blev kun meget sjældent generet af vores to andre katte, det var som om de tolererede Gråmissen så længe han bare blev udenfor.

Ella sagde ...

Herlig historie, Andrea :-)

Vi har også et bæst, men den jager vores så totterne flyver og der lydre skingre kattehyl. Han har jo også boet inde i vores kælder og fældet - og ædt. HAN er ikke velkommen her ;-)

Zette sagde ...

Trist det ikke var Emil, der er gæst hos dig, Husejer - du kunne have gjort familien så glad...
Men det er altså ikke altid at vildkatte slås med tamkattene. Nogle gange kan de sagtens finde ud af det i fuld fordragelighed - også selvom alle er hankatte.
Vilkatte kan godt lære det med kattelem, fordi de er så sultne, så de undersøger alt.

Hvordan går det med dine egne - har de lært det med lemmen nu?

Madame sagde ...

Åh hvor ærgerligt at Bæst ikke er Emil.
Du kan fodre ham udendørs - og giv ham vand også - så bliver han langsomt vant til dig. Vi fik Jas på samme måde som dit Bæst.

Husejer sagde ...

Jeg føler mig selvfølgelig ansvarlig for bæstet nu, så han vil blive vinterfodret ;)

@ lotten - Gråmis-Grimmis lyder rigtig sød, ham her kunne hedde Kauni, fordi han er så kulørt ;)

@ Ella, han er jo et rigtigt bæst, når han jager dine søde piger, kan godt forså, han skal finde et andet sted.

@ Zette - host mine er stadig i en læringsproces med lemmen ;)

@ Madame - jeg tror jeg vil skaffe ham lidt dække for elementernes rasen - Kan faktisk give ham en hylde eller to under et halvtag med mad, vand og et tæppe, når nu vinteren kommer.

Lotten sagde ...

Kauni er da både smukt og rammende og det har da også en langt mere tillokkende klang end "bæst", grin. Lad ham flytte ind under halvtaget, så tror jeg som Madame, at han langsomt vil blive tryg ved situationen :-)

Regitze sagde ...

årh. det var godt, du ikke nåede at få fat på Emils familie, så.
og jeg tænker netop også på Casa Stenstrops Jas.