onsdag, oktober 24, 2007

En syltet agurk og den internationale flysikkerhed


Jeg har en kollega, som er vild med filmen Goodbye Lenin. Han og jeg var på arbejde sammen i weekenden og da han hørte, at jeg ville på endagstur til Berlin, sagde han for sjov: Tag nogle Spreewaldgurken med hjem til mig.

Spreewaldgurken var den eneste type syltede agurker til salg i DDR. I filmen er det et problem, fordi hovedpersonen skal forsøge at genskabe DDR-stemning , da hans mor vågner op af coma og ikke ved, at muren er faldet. Altså må han klistre gamle etiketter på nye agurker.

Nå men i KaDeWe fandt jeg en lille dåse med en enkelt syltet agruk i - og det smager da lidt af fisk, for der er tale om en Spreewaldhofgurken.

Jeg købte en fluks og tænkte ikke videre over den internationale flysikkerhed før jeg skulle gennem security check i Tegel i Berlin.

Det er en ret anderledes konstrueret international lufthavn - hvor der er security check ved hver gate, som ligger som en lille celle bag indchecknings skranken.

Al ting går meget langsomt og når man først er inde i cellen, er der ikke meget at underholde sig med. I aftes gik det hele galt, security gik så langsomt at vi blev forsinket fordi deres scannere hele tiden blev overbelastet, men der blev skam ikke gået på kompromis med sikkerheden af den grund.

Da min indkøbspose gled gennem gennemlysningen så de: En mokkakoger med kopletter (de så formentlig ikke pletterne), en isterningsbakke til pingvinisterninger og en konservesdåse med en enkelt agurk i.

De to første genstande trak de blot på skulderen af, da jeg havde beskrevet dem for dem og kassen med mokkakogeren var blevet set an.

Men dåsen. Den var der jo vædske i!

Hele herligheden vejer 250 g, agurken i sig selv 100 g - altså er der 1,5 dl vædske ved. 0,5 dl for meget.

Så måtte jeg tale for min syge moster, prøve at overbevise dem om, at dåsen og det fine plastiklåg og gafle til at spise agurken med også vejer noget og at massefylden på syltelage er større end vands.

Til sidste gav de sig. Lige som jeg var begyndt at overveje hvordan man siger: Hold kæft, hvor er jeg træt af Osama bin Laden - på tysk.

6 kommentarer:

Lotten sagde ...

Jamen sådan noget syltelage er da vanvittigt farligt for flysikkerheden!!! Det ved ALLE da ;-)
(Må indrømme at også jeg blev lidt træt af Osamabanden, da min neglesaks blev konfiskeret - som om man kan kapre et fly med sådan en. Forstår slet ikke logikken i, at de bagefter udleverede bestik af metal sammen med flymaden...suk!)

Zette sagde ...

Det er godt nok en god historie, husejer! Velkommen tilbage - og håber, at din kollega nyder bemeldte agurk.

Kagekonen sagde ...

Velkommen hjem, håber kattene er overlevet. Sikke et postyr sådan en syltet agurk kan afstedkomme... KaDeWe er et pragtfuldt sted, jeg kan gå på fødevare etagen i timer og bare kigge og undres.

Sifka sagde ...

Velkommen tilbage. Det var en fornøjelig historie om en syltet agurk med møje og besvær.

Og ahhrjjj, du har købt en komocca, for vildt. Lidt misundelig, fordi den koster lige en bondegård for meget der, hvor jeg har kigget, så den forbliver arkiveret i drømmeskuffen.

Håber ellers at du havde en dejlig tur, og måske kommer der mere?

Regitze sagde ...

hold da op. security GAV sig. det svarer jo stort set til, at et trafiklys eller en elevator GIVER sig.
sejt.

Marianne's mening sagde ...

Godt klaret med at få dem overtalt til at du kunne få agurken med over.
Goodbye Lenin er bar så god. Måske skulle vi have taget på det museum i sommers. Det må blive næste gang!

Men jeg er stadigvæk målløs over at kunne tage til Berlin og shoppe i 9 timer, og så tage hjem igen. Den tanke kan jeg godt lide.