Julemumme
Jeps, så har jeg også skrevet det frygtede j-ord. Jeg hænger nemlig over en flaske Julemumme fra Kongens Bryghus, som blev trukket op til en omgang af Jamie Olivers fantastiske ovnkogte chili con carne.
Bryghusets distribution er dog hurtigere end deres webmaster, så øllet er ikke omtalt på hjemmesiden, men jeg kan citere fra bagsiden:
"Der er tale om øl, som det smagte, da man gik til bords med julemaden i slutningen af det 18. århundrede."
Mummen, som er en historisk mørke aletype øl, er tilsat kirsebærlikør, rosiner, stjerneanis, vanilje og kryddernelliker. Det lyder meget mere parfumeret, end den er.
Til overflod er øllen ikke nær så sød og stærk af alkohol, som julebryg ofte er det. Den bliver nok min julefavorit, men jeg mangler at smage Jacobsens Golden Naked Christmas Ale.
2 kommentarer:
Jeg tager hatten af.... For hvor er du god til at få åbnet en øl og tilmed prøve nye mærker og nye øl, i stedet for at drikke samme mærke hele tiden.
Jeg må vist med til næste øl-råd ;-D
Hm. Måske kunne selv en ølhader som jeg komme til at synes om den. Det må komme an på en prøve.
Send en kommentar