mandag, oktober 08, 2007

Haves: Hård dør - Ønskes: Bajonetsav


Projekt få-så-sat-den-kattelem-i-huset har været strandet i flere dage.

Jeg har nu en yderdør med et pænt rundt hul, festligt beskyttet med en dusk toiletpapir.

Jeg er simpelthen i under-værktøj. Jeg troede, at min stiksav kunne klare at skære en skive ud af døre, men efter tre knækkede klinger gav jeg op.

I morgen klokken 15.00 begynder fem sammenhængende fridag for mig. På hjemvejen må jeg vist forbi Silvan og tale med dem om leje af ovenstående drabeligt udseende instrument.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Pas nu godt på, du ikke kommer til skade ;-)

Marianne sagde ...

Du har et gå-på-mod uden lige.
Held og lykke :-)

Kagekonen sagde ...

held og lykke med projekt kattelem. Jeg er sikker på at både du og ikke mindst katte-basserne bliver glade når først den er installeret og i-brug-taget.

Lotte sagde ...

That's the spirit!
Pøj pøj med projektet :-)

Mette H. sagde ...

Ups. Men en bajonetsav er bare træls at bruge. Man får jo rystet hele kadaveret igennem. Godt det kun er en kattelem du skal bruge den til. Jeg har smidt min ad h.... til.
Held og lykke med projektet.

Andrea sagde ...

Jeg lover at passe på mig selv, døren og kattene.

Og jeg glæder mig SÅ meget til at få lemmen sat i ;)