Det endte med en orientalsk hotdog

Det har været en ekstremernes dag.

Ekstremt dejligt vejr, ekstremt afslappet, ekstremt irriterende og på den kulinariske front ekstremt underholdende.

For at tage det sidste først: En tur til Irma afstedkom mængder af goodies, men uden en rød tråd.

Jeg faldt for nogle orientalske brød, for nogle australske pølser, saftigt dansk ungkvæg, cole slaw, syltede chilier og noget interessant bbq-sauce med honning og hvidløg.

Da jeg kom hjem, så jeg til min overraskelse, at der også var en flaske Nick’s ale i indkøbsposen fra den ganske dejlige bryggeri Skands.

Så da tiden oprandt og sulten meldte sig stod den på mærkelige ting på en grill. Jeg kogte nogle ny danske kartofler fra mig lokale æggeri.

Puttede den på spyd, da de lige sådan havde fået fjernet det værste bid, og penslede dem med bbq saucen. De blev ganske gode. Ungkvæget var saftigt og fint med lidt salt, peber og en kvist rosmarin over høj varme med frisk lavendel smidt på kullene for aroma.

Men det var alligevel anden servering der tog prisen: Et let lunet orientalsk brød smurt med lidt chilimayonaise, ilagt en grillet australsk pølse draperet med lidt grillet ananas, coleslaw og en syltet chili, der lige havde set grillen. Meget interessant, men vist ikke til en plads i kogekunstens annaler.

Under hele mit grill show lå kattene i hver en havestol og kiggede bekymret på mig.

Og for lige at runde dagens irriterende detalje: Jeg mangler bomuldsgarn til mit hækle-projekt. Det er åbenbart lykkedes mig at få startet med noget ret tykt garn, som ikke er lige til at få fat i. Jeg fandt en lokal garnbutik:

- Har du noget ret tykt bomuldgarn?
- Altså kun noget med akryl i – til pinde 9 (lidt akryl var en mild underdrivelse)
- Nej det går vist ikke
- Så har jeg det her til pinde 4 i 27 farver!

6 nøgler senere gik jeg glad af sted, kun for at opdage, da et af nøglerne trillede ud af posen ved indlæsningen i bilen, at garnet var 100 % uld.

Call me stupid, at jeg ikke opdagede dette faktum i butikken. Retur med mig:

- Hej, for lidt siden solgte du mig seks nøgler garn, men det er ikke bomuld, som jeg har brug for?
- Har du en bon med?

Jeg stak hånden i posen og rodede lidt, der var sgu ingen bon og heller ikke i min pung.

Og i dette garntempel galt loven: Nul bon, nul returret.

Tjah, hvad kan jeg sige, for ti år siden havde jeg lavet en scene på højde med dødsscenen i Romeo og Julie. Denne gang trak jeg på skulderen og sagde:

- Tjah nu har du tjent en hund, men jeg har brug for halvanden kilo garn til mit tæppe. Det er rigtigt meget garn og det køber jeg et andet sted.