søndag, maj 20, 2007

Delletriumf




Tillad mig et øjebliks ubehersket selvglæde: Det er lykkedes mig at lave en pandefuld spiselige frikadeller.

Jeg er hende, der har genskabt den sidste middag på Titanic ned i mindste detaljer, alle 13 retter, og endda tilberedt dem i et mikroskopisk sommerhuskøkken.

Jeg har lavet fire retter fra grunden til et 25 personers bryllup i et almindeligt køkken.

Men jeg har aldrig kunnet lave frikadeller. Før i dag.

Jeg er endda af den generation, som fik overleveret familieopskrifterne af min mor. Hun har lært mig alt fra fromage til flere slags dej – fra mør til gær, så jeg ikke engang behøver tænke før jeg går i gang.

Jeg har selvfølgelig deltaget i frikadelle-rørningen masser af gange, men måske forsvandt den basale indlæring, fordi jeg prøvede at komme til at dyppe en finger og smage på den rå fars – som var det bedste, jeg vidste – og min mor forsøgte at forhindre det, fordi hun var angst for trikiner.

Siden hen – min mor kan ikke mere konsulteres – har jeg forsøgt mig mængder af gange og med mængder af andre menneskers velbevarede familiehemmelige opskrifter.

Mine frikadeller har altid været ligegyldige og smagløse.

I dag slog jeg hjernen fra – nøjedes med the basics: Æg, kød, salt, peber, løg, mel og mælk og de blev fremragende.

Jeg vidste det allerede, da jeg i solen i haven stegte dem på panden over mit udendørs gasblus.

Skulle det så aldrig igen lykkes mig at lave tilfredsstillende frikadeller, har jeg i det mindste denne ene triumf at se tilbage på ;)

Og så såre de var kølet lidt røg der nogle stykker på godt rugbrød med god remulade på, for sådan foretrækker jeg frikadeller.

Og så havde jeg i øvrigt et hyggeligt gensyn med en gammel skattet ven: Emma Gad vi gider ikke – mit voksenlivs første kogebog, som er fedtet og slidt og siderne er klistret sammen. Det er sgu en herlig bog.

1 kommentarer:

Marianne sagde ...

Så kunne du få dine frikadeller med remolade på. Tillykke. Jeg må sige, at jeg faktisk også syntes de er lidt svære at lave de deller. De blver aldrig som min mors.