Ud i det blå

Helt tilfældigt opdagede jeg, at Helsinge huser en megastor forretning, der sælger campingvogne og tilbehør.

Den måtte jeg se nærmere på, så bilen i bakgear og ind på forpladsen med mig.

Hold da op nogle gigantiske vogn, man kan få nu om stunder, og hvor er de dog luksuriøst indrettet.

Ikke at jeg ved, hvordan markedet har været tidligere, for jeg har aldrig været inde i en campingvogn, eller på camping og har siger og skriver en gang sovet i telt. Sovet er nu så meget sagt.

Men altså – jeg blev overrasket og imponeret og fantasien fløj. For det er da en besnærende tanke, at man kan rejse rundt og alligevel have sit eget hus og liv med.

Jeg er bare helt hundrede på, at jeg ikke ville overleve en campingplads bare en eneste nat – så mange mennesker, på så lidt plads, gys.

I tilbehørsafdelingen opdagede jeg en hvid plastikkasse, som vakte minder fra min barndoms udflugter. Det hed de ikke. Vi tog ikke på skovtur, vi tog ikke på udflugt, vi kørte tur - og de sjældne gange, hvor min mor ikke havde udset sig en destination i Danmark Rundt, kørte vi ud i det blå.

Medbringende et campingbord med fire sammenklappede skamler inden i og vores trofaste røde metalmadkasse med fem hvide plastikbakker til madder.

I nogle familier fik hvert medlem deres egen bakke, som en hurtig tallerken. I min var der ens madder på hver bakke, og så blev de stillet op midt på borde, så man kunne vælge i hvilken rækkefølge, man vil have sine æggemad, leverbimmermad og stykket med rullepølse, men ikke sky - for det smelter i sommervarmen..

Nu er kassen altså genopstået i en tarvelig plastikudgave. Dengang i 60’erne var metaludgaven hvermandseje og den fandtes også i sort og skotskternet, så vidt jeg husker.

Min brors svigerfamilie mistede deres kasse under tragiske omstændigheder. De var i gang med at bygge sommerhus på Odsherred og drog af sted med madkasse, telt og drømmesenge, hver eneste weekend.

En varm dag havde moderen i familien stillet kassen i ly for solen bag deres bil. Det vidste farmand ikke, og så skulle han lige flytte bilen...

Hvad der blev af vores, ved jeg ikke. Den jeg har, er ikke det originale klenodie. Jeg fandt den på et loppemarked længe før den slags blev retro og fik den for ingen penge.

Den er god som brødkasse og til at opbevare dimser i, men hvem ved om ikke den snart trænger til en tur med madder i.