Hvem skal man kende for at få lov til at få sig en lur?

Endnu er omslagsvejret skjult bag horisonten. Vejrstationens målesnor hænger slapt ned, og kviksølvsøjlen i termometeret dirrer omkring de 35 grader i solen.

Min solopgangsjagt har indhentet mig og bogstaverne i min bog bliver mere og mere uskarpe, men det skal bare ikke lykkes mig at få en eftermiddagslur.

Alt rotter sig sammen mod mig.

• Insekterne der i hobetal flyver ind i min stue. Måske ved de, at jeg ikke gerne tager et liv, og derfor står op, for at værfe dem ud af det vindue, de summer i.
• Københavnerne som partout skal fræs op og ned ad grusvejen med alt for høj fart i deres sorte audibiler, eller som lige skal have slået græs eller have krudtet deres unger af lige uden for mit hegn.
• Nabokatten Pussi som tillader sig at BROKKE sig over, at der ikke er mere mad i mine kattes skåle. Nej, for den spiste hun lige over middag.
• Kasper som kommer slæbende med øjeblikkets yndlingsbytte: En stålorm. Måske den samme, som han forleden præsenterede for Sifka under morgenmaden, eller den han en gang i vinters gravede op af sit hi. Men denne gang gik der hul på stålormen, og jeg har en fornemmelse af, at stålormeblod skal vaskes af tæpper straks, hvis det ikke skal være en permanent feature. Først var dyret dog undsat og lempet ind i naboens syren – håber den kommer sig.

Kun ikke Pinga forstyrrer – hun sover eftermiddagslur.