Befriet og befriende

Denne lille sukkulent - jeg tror, det er et paradistræ - har jeg kendt i mere end 10 år. I al den tid har den boet i den samme fine, men noget for lille potte. I dag skulle den sættes fri.

Det skete så midt i dagens befriende regnvejr, som kun lige netop er sluttet og som min og sikkert alle andres haver har sukket efter længe.

Paradistræet fik lov at stå lidt ude i vejret og nyde sin nye frihed. Samtidig har jeg så læst mig til, at den er blevet behandlet eksemplarisk af mig - den har minsandten "fået lov" at tørre ud mange gange mellem to vandinger.

Jeg har lovet den, nu hvor ompotning ikke mere vil være en traumatisk affære med hammer involveret, at den må blive så stor, den har lyst til.

I dag er der i øvrigt præcis tre uger tilbage af min lange og dejlige frihed. Det er jeg ikke helt tilfreds med, det er jo lige om lidt, men på den anden side så er det jo absurd, ikke at glæde sig over frihed af en helt normal sommerferies længde.

Jeg har vist bare vænnet mig til helt selv at disponere over min tid og at gøre lige, hvad der passer mig.

Jeg får tre dages stilfærdig indkøring, når jeg vender tilbage til jobbet og så køres der ellers på med tidlige morgenvagter og sene aftenvagter i brutal blanding.

Hvem der var en sukkulent ;) En befriet sukkulent.