Slumpen Maal, gi’r slumpen Lykke
Sifka har spurgte efter en opskrift på Spanierindens Karryret, som var en del af min barndoms festmad i 60’erne.
Jeg har bladret min mors håndskrevne kogebog, påbegyndt da hun gik på Holbæk Husholdningsskole vinteren 1944-45, igennem. Gennem årene tilføjede hun en del opskrifter, men ikke denne.
Kogebogen bærer i øvrigt dette indlægs overskrift omhyggeligt printet på titelbladet.
I sandhed en artig ting at lære unge kvinder, på tærsklen til deres eget familieliv.
Mit gæt er at opskriften på Spanierindens Karryret stammer fra Søndags BT eller Alt for Damerne, som var de to ugeblade hun holdt.
Den har nok levet sit liv som udklip, nu borte.
Altså må jeg forlade mig på min erindring.
Det der står stærkest, var de små skåle med ting til at drysse over bunken af dejlige, hvide, løse ris og en skefuld gryderet.
Der blev altid stillet et cabaretfad på bordet med hakkede hårdkogte æg, hakkede æble, rosiner, hakkede syltede rødbeder og hakkede syltede agurker af en art, ved sgu ikke om cornichonen var nået til Taastrup i 60’erne.
Mit bud på gryderetten lyder således:
- Tern af flæskesmåkød
- Hakket løg
- Skiveskårne champignons
- Gul karry – ikke nogen fancy Madras-karry, men den man bruger til boller i karry
- Flåede tomater
- Paprika
- Salt
- Peber
Jeg husker slet ikke retten som karrysmagende på nogen måde, jeg var nemlig ikke glad for gul karry som barn.
Denne ret var mild og rund i smagen, måske har den også fået et lille skvæt piskefløde, det var jo festmad.
Hvis jeg skal finde en passende sammenligne, så er det henne i nærheden af datidens lige så berømte mørbrad- eller jægergryde af svinemørbrad. Den med cocktailpølserne ;-)
13 kommentarer:
Åhh, det vækker minder om min farmors mørbra'gry'e (Jep, jeg er født lollik, og det var hun så afgjort også). Det er aldrig lykkes mig at lave den helt som hendes, selvom jeg har forsøgt mange gange. Men jeg husker noget med skindløse cocktailpølser fra dåse, og dem har jeg altså aldrig rigtig kunnet få mig selv til at købe som voksen. Men måske skulle man vove den berømte pels og forsøge endnu en efterligning?
Uf ja, de der skindløse pølser er væmmelige, men hvis det er det der skal til for at genoplive et barndomsminde ;)
Jeg har kun fået mørbradgryde på restaurant - nogle få gange som barn - og da jeg for mange år siden arbejde i Tivoli efter lukketid på Rio Bravo. Deres var meget udmærket og med pommes frites i store mængder til.
Af en eller anden grund ville min mor aldrig lave retten.
Sikke en fin orden og sirlig håndskift der er i bogen.
Bogen er også meget vigtig for mig, Marianne. Jeg har overvejet om jeg skulle forsøge at lave, hver eneste ret en gang.
Ud for nogen af retterne er der endda noteret en pris for den færdige ret.
Jeg tror, det var skolens mål, at de nye husmødre skulle være omhyggelige i deres hus- og livsførelse.
De gamle opskriftsbøger, ja. Jeg vil insistere på at arve min mors, når hun ikke vil have den mere. Jeg kan stadig se siden med vaniljekransedejopskriften for mig - med brune pletter strategiske steder... uhhhmmm, Mors vaniljekranse. "Bare de'e altså snart var jul!"
Sjovt at du fortæller, at du har din mors håndskrevne kogebog fra da din mor gik på husholdningsskole i 1944-45. Jeg har også min mors fra cirka samme tid...
Så gætter jeg på, Madame, at din mors også er fuld af retter, som kan laves af erstatningsvarer og ting som ikke var rationeret. Meget specielt.
Tak Andrea, nu kan jeg forsøge mig. Det lyder lækkert.
Jeg tør næsten ikke sige det, men jeg har sendt både min farmors og min mors håndskrevne kogebøger videre i verden. Men jeg har et eller andet med gamle bøger, desværre:(
Hvis bare de gamle bøger er kommet godt ud i verden, Sifka, og det er sådan det skal være for dig, så er det da ikke galt.
Glæder mig til at høre om resultatet, hvis du forsøger dig.
Du har ret i, at vores mødres og den tids kogebøger var udformet, så de passede til tiden med erstatningsvarer og rationering. Og man genbrugte alle mulige rester, som man ville smide ud i dag - en rest risengrød blev til klatkager fx
Jeg har også min mor og mormors gamle kogebøger :)
Den kogebog er en af de bedste ting til information om liv og tid og livsforhold.
Bare dengang for 60 år siden var menneskets forhold til naturens varer helt anderledes end i dag, det kan man altså godt skrive sig bag øret og gøre levende med sådan en kogebog.
Det er rigtigt Donald, ud over at være et personligt klenodie er bøgerne også et stykke folkemindevidenskab nærmest.
Gud ved om der nogensinde er nogen der har kigget nøjere på, hvor hurtit eller langsom udviklingen er sket, ved at tjekke denne type kogebøger?
@Deborah - pas godt på dem ;)
Send en kommentar