Otte i en blindgyde
Nå, men jeg har også fået buddet om at fortælle lidt om mig selv. Det gør jeg gerne, men jeg har ikke otte jeg kan give opgaven videre til, så nu er taggen endt i en blindgyde.
- Jeg har arbejdet tre sæsoner i Tivoli.
- Jeg er kanindøbt roer med styrmandscertifikat.
- Jeg har truffet både Dame Edna og Paul McCartney – dog ikke samtidig.
- Min rejsedrøm er krydstogt fra Tierra del Fuego til den antarktiske halvø. Ned til pingvinerne.
- Jeg kunne godt tænke mig et årskursus på Cordon Bleu kokkeskolen i Paris.
- Jeg synes, tysk er et smukt sprog.
- Ribe er Danmarks dejligste by, fordi det var der, jeg tilbragte min barndoms ferier hos min mormor.
- Jeg elsker jernbaneoverskæringer.
5 kommentarer:
Pingvinerne kan jeg forstå, forliste luksusliner, njaah, men nu også jernbaneoverskæringer! Hvordan det?? Det er ihvert fald lidt usædvanligt:)
Jo, altså - altså lyden af overskæringens klokker, det blinkende røde lys, bommene der langsomt går ned og så ventetiden indtil toget kommer tordnene fra den ene eller den anden side.
Det er da storladent.
Da jeg var meget lille, ville jeg være ledvogter.
Det var indtil det gik op for mig at mine forældre var ironiske, når de talte om, at en opgave krævede den lille ledvogtereksamen.
Damen Edna og Poul McCartney må have været en oplevelse at møde.
Dejligt du ville være med :-)
Gode otte! Det er nu godt nok sjældent, man hører om nogen, der siger, de synes tysk er smukt. Sådan helt umotiveret.
Jeg har hovedfag i tysk fra uni og er lykkelig, når der tales tysk. Så enig her!
Kan også godt følge dig med overskæringerne, kan huske min mormor boede tæt på en, og vi som børn altid styrtede hen for at se toget, når vi hørte det ringede...
Ah Zette hvor er jeg misundelig på at du taler tysk.
Jeg taler det pinagtigt dårligt - især for jeg altid glemmer det ekstra lag af høflighed der skal skydes ind, men jeg nyder at lytte til det.
Og så er du den første jeg har mødt der kan lide jernbaneoverskæringer.
Send en kommentar