mandag, juli 30, 2007

Hvem har spolet tiden to måneder frem?



Første dag efter en længere arbejdsperiode går altid med alting og ingenting, og det der skal til for at hverdagen arter sig på den ønskede måde.

Jeg har leget netbank med Pinga. Pinga vandt og jeg er nu i tvivl om DK Hostmaster nogensinde får deres penge for det domæne, jeg aldrig bruger.

Jeg har også lyttet lidt på en lydbog og hæklet i bølger og haft det ambivalent med vejret.

Stod der nu 30. september på kalenderen, så ville de 15 grader og den idelige skiften mellem klar blå himmel og onde skyer jo være herligt. Men det gør der som bekendt ikke.

Da jeg gik af sted til Fakta om hjørnet var der blå himmel, da jeg kom ud og skulle mine 121 meter hjem, var himlens sluser åbne og jeg blev så våd at jeg måtte klæde om og tøs op med varm mokka.

Men jeg var alligevel tilfreds, for første gang nogensinde så jeg et helt stykke kød i biksen, kyllingebryst, så jeg kunne bakse billedets nær-Mexikanske tallerken sammen.

4 kommentarer:

Marianne sagde ...

Ligger i min seng efter endt god rejse. Jeg er sulten, og havde lige 'glemt' det, men nu kan jeg mærke sluten rumle i maven over dit billede. Det ser ret lækkert ud.

Jeg nægter at stå op, så hellere ligge sulten i sengen :-)

Anonym sagde ...

Din mad ser indbydende ud, og opskriften er næppe fra vores mødres håndskrevne kogebøger. Stakkles dig, der blev gennemblødt af de få meter hjem fra Fakta. Ja, det var helt vildt, som det regnede i går - også på Amager.

Andrea sagde ...

Det smagte lige så godt, som det ser ud ;)

Og nej Madame, tror ikke min mor og hendes husholdningshold lavede quesadillas eller anede, hvad en hel frisk chili kunne bruges til.

Det er lidt fascinerende med al den regn, undtagen, når man ikke kan komme ind på sin arbejdsplads klokken 5 om morgenen eller vandt står så højt i kælderen,at det er lige får al teknik ryger.

Unknown sagde ...

ja hva' sker der med den sommer - tror også der er bleven spolet gevaldigt fremad i året..