søndag, marts 16, 2008

Cementfabrikkens første produkt


Lad mig sige det sådan: Mit rugbrød er ikke blevet så dårligt, som jeg frygtede, men først og fremmest er det heller ikke blevet så godt, som jeg havde håbet.

Det mangler salt i svær grad og jeg synes at det er en smule for klægt til min smag uden dog at være ubagt. Nu har jeg kun prøvet en stump med smør, så det kan være, at pålæg får mig til at ændre mening.

Der venter nudelsalat, orientalske krabbefrikadeller, laks, skinke, røræg og ost på min gæst.

Og så skal vi have testet noget påskebryg, så måske bliver min næste post noget volapyk ;)

4 kommentarer:

Sifka sagde ...

Jeg beundrer dit projekt. Jeg synes at rugbrød er en svær ting, men man skal nok bare igang.

Påskeølstestning, glæder mig til at høre, hvad du tester. I morgen er der 25% på resterne i Brugsen, så jeg håber at kunne redde lidt fra Ølfabrikken:)

Marianne sagde ...

Det ser nu godt ud dit rugbrød, selvom det vist er en svær størrelse at have med at gøre.

Jeg vil da glæde mig til at læse dit næste indlæg så ;-)

Lotte sagde ...

Vi fryser altid rugbrødet ned og tør det op igen før vi spiser af det - det bliver lettere at skære og smuldre/klæghedsfornemmelsen kan helt forsvinde. Måske afhænger det af opskriften, men det er måske et forsøg værd?

Andrea sagde ...

Når man er en almindelig kompentent hvedebrødsbager, så er rugbrød i sandhed noget andet, Sifka, men jeg tror bare, man skal øve sig.

Ha, Marianne, jeg holdt mig i skindet og borte fra min Mac, da min gæst var taget væk og øllet fordampet ;)

Tak for rådet Lotten. Jeg har faktisk smidt halvandet rugbrød i fryseren allerede, så jeg vil lægge mærke til om klægheden forsvinder.

Jeg brugte Plums taktik med at pakke i vådt viskestykke straks efter udtagning af ovn og så i en plastikpose til dagen efter, da det var kølet af. Det var faktisk nemt at skære.