fredag, februar 29, 2008

Drømmeblyant, oppustet tarm, tvangshandlinger og kager



Måske er jeg blevet for gammel til at indoptag nye tanker hurtigt. I hvert fald var jeg så udbombet efter seks 70 minutters lektioner, at jeg pjækkede fra den sidste og vandrede rundt til jeg fandt en bus, der så lovende ud.

For enden af bussens rute var endnu et mega-indkøbscenter, som fik Fields til at ligne en lille brugs i en landsby.

Der forelskede jeg mig voldsomt, eller rettere fik vakt en gammel kærlighed, i/til Graf von Faber Castells blærede blyant med sølv i begge ender.

Nu ved alle jo at dollaren er lav og.....den er skøn!

I centeret havde nogle gode mennesker også banket et aldeles bizart tableau ned. For at få folk til at interessere sig for kampen mod tarmkræft havde de opstillet en oppustelig tyktarm komplet med onde polypper og sunde villi.

Gik man gennem tarmen, som mageligt kunne akkommodere en gardehøj mand, så ankom man til et cocktailparty, hvor mange dyrt klædte mennesker stod og skovlede ting i hovedet, som med garanti er udpeget som medvirkende årsag til tarmkræft.

Efter megen undren over dette sammensatte og fascinerende land gik turen tilbage med bus.

Det skal siges, at bortset fra i New York og få byer på vestkysten, er offentlig transport kun for de mindrebemidlede. Men det herlige som turist er, at der altid er nogen der snakker med en og spørger til hvor man kommer fra, fordi man uanset hvilken forklædning man møder op i, har ordet turist tatoveret i panden.

Bussen var dog tavs i en lang periode fordi en mand med en styg tvangshandling, ikke kunne forhindre sig selv i at kravle rundt på gulvet og samle affald op og pille fnuller af sæderne, hver gang en passager havde rejst sig.

Sådan noget er pinefuldt at overvære, og jeg kan ikke bare begynde at forestille mig, hvordan det må være, at have det sådan.

Tilbage på hotellet stenede jeg lidt foran tv – med min yndlingskanal Food Network, hvis dollaren falder yderligere kunne jeg godt finde på, at tage en billig tur bare for at se det hele tiden.

Der var to episoder af en serie, som lige var noget for Kagekonen. Jeg så mange flotte og sjove kager blive til, men helt ærligt, Kagekonen kan sagtens følge med.

5 kommentarer:

Sifka sagde ...

Uh, hvor er det spændende at følge dig rundt derovre. Jeg synes, også at du finder nogle interessante ting i de der megacentre. Jeg håber, at jeg en dag kan få lov at tage din nye skriveting i nærmere betragtning. Den ser bare vildt lækker ud. Og..ja, Kagekonen styrer!

Marianne sagde ...

Sikke sjove ting du oplever. Men du tør også. Tør at tage en bus og bare tage afsted og se, hvor du ender!

Skriveredskabet ser ret lækkert ud!

Anonym sagde ...

tak for din rejse beskrivelser det er som Sifka skriver spændende at følge dig over there.

Madame sagde ...

Hvor er det spændende at læse om dine oplevelser - tak fordi du deler. Det var dog uhyggeligt med manden med tvangshandlingerne og tableauet mod tarmkræft.

Kagekonen sagde ...

Jeg synes som de andre, at det er spændende at følge din færden i Houston... og hvor skal jeg lige dyrke de links de næste par dage...