Mad dogs and Englishmen...

Jeg ved det jo godt, det er kun gale hunde og englændere der opholder sig i middagssolen. Og så mig. På stranden.

Strandlivet er forunderligt i disse dage. Først og fremmest fordi, der er flere mariehøns og de smukt stribede svirrefluer end badegæster på stranden. Men det sidste er måske affødt af det første.

Dernæst fordi havet er næsten badekarsagtigt lunkent og ganske dovent.

Sidst men ikke mindst fordi vandet er fuld af brandmænd. I alle stadier fra stendød til spillevende.

Det gør decideret svømning til noget af en prøvelse. Det går fint nok med de spillevende, de er nemme at se, når man svømmer med maske og de forsøger skam også at komme af vejen, når man kommer plaskende.

Det er værre med de meget døde. Dem der er gået i opløsning, som en klat husblas i varm saft. Brandtrådene er ikke til at se og de klæber sig gerne fast til en arm eller et ben.

Så trods ideelle forhold for en god lang svømmetur op og ned langs kysten bliver det derfor mest til småpjasken omkring i cirkler tjekket for brandtråde. Det er lidt ærgerligt. Jeg elsker at svømme i åbent vand.

Det har jeg vist fra min mor, som var familiens svømmer. Hun var en lille pige, da de første danske svømmepiger imponerede verden. Derfor meldte hun sig ind i den lokale klub, hvor træning og konkurrencer foregik i Ribe Å.

Jeg var også rigtig glad for at svømme, da jeg var en lille tøs, men da jeg aldrig skød højere i vejret end 163 cm høj gik jeg fra at være god og hurtig til at blive svømmet agterud, da puberteten satte proppe i mine svømmestjernedrømme.

Dobbeltliv

Efter tre arbejdsdag har jeg nu fri til næste weekend. Altså får jeg også lidt ud af hedebølgen, som vist nu er en realitet.

Jeg nyder det allerede. Sidder ude, har lige spist – ude - og bliver nok siddende til mine blålys begynder at ulme.

Det er herligt – og anderledes end de dage, hvor jeg arbejder. Da er haven et sted jeg runder for at tjekke om noget skal vandes og/eller nippes. Jeg går som regel en lille aftenrunde med Kasper i haserne, men jeg slår mig ikke ned.

Det er højest mærkværdigt, det er som om at jeg ikke vil have slået hul på min lille arbejdskokon. At det er en pointe ikke at nyde vejret og udelivet for meget, så de 10 daglige timers indespærring bliver for vanskelige.

Havedøren står selvfølgelig åben så længe som muligt og huset bliver luftet igennem, men i denne tid er her ganske uroligt fra alle sommerhushaverne, som er propfulde af københavnere, unger, hunde, larmende havemaskiner og hvad man ellers har brug for på landet.

Ingen tvivl om, at det er i disse uger, at det er vanskeligst at skulle møde meget tidligt og derfor at skulle i seng før solen går ned og roen falder over Asserbo.

Derfor er det dejligt ikke at skulle noget som helst de nærmeste dage og mon ikke næste weekend er årets sidste med fuld knald på sommerferien?

Så prøver jeg igen

I årets forårsjævndøgn opstillede jeg en række fabelagtige, solcelledrevne, blå lysfyr langs min indkørsel og ventede forventningsfuldt på at mørket fald på, så jeg kunne nyde dem.

Morgenen efter konstaterede jeg, at nogen havde stjålet dem.

Nu prøver jeg igen - og sådan så de ud i aftes kort før solnedgang efter få timers opladning.

På vej på besøg fredag hos min BonusMor stoppede jeg nemlig forbi Ikea, hvor disse magiske lyspinde var nedsat til latterlige 20 kr. pr. sæt. Kan nok være at jeg fik proppet to sæt blå og to sæt orange under armen.

Kom så luskede lystyv - mit blålys kan du sgu ikke slukke!

Lykkeligt gasblus

Sifka havde ret - mit loppefund blev glad for den prikkede kedel. Det er godt at have et formål med en udflugt ;)

De 100 vandhaners havn

København og Malmø har noget til fælles: Hver sin industrihavn, som over tid blev mere og mere øde og forfalden, simpelthen fordi der ikke anløb så mange skibe som tidligere.

Det har de to byer håndteret megett forskelligt. I København står den rædsomme, ujævne, afvisende række af huse langs Christians Brygge for mig som monument over hovedet-under-armen planlægning.

I Malmøs Västre Hamn har man tænkt sig bedre om. Først og fremmest har man anlagt et kvarter for mennesker og ikke for virksomheder, så der også er liv i weekenden om aftenen.

Derefter har man sikret sig, at der ikke er nogen der "ejer" adgangen til vandet. Rundt om boligerne er anlagt smukke promenader. Der er steder man kan sidde eller ligge og nyde vandet og solen. Der er cafeer, hvor man kan se på mennesker og nyde mad og drikke eller hente nye forsyninger til sin plet på promenadens trapper.

Der er endda indtænkt badebroer og redningsudstyr - hvor der er vand, er der folk der vil i.

Men de huse, der ikke har direkte udsigt til vandet er ikke blevet snydt. Der er blevet anlagt indre kanaler og små stræder med skæve kik og sære detaljer.

En af kanalerne fosser ned i et stort bassin, hvor den ene væg er udstyret med ovenstående myriade af tændte vandhaner. Et fascinerende skue og en skøn lyd. Heldigvis er der et offentligt toilet lige i nærheden ;)

Västre Hamn blev nydt i går sammen med Sifka som start på en større Malmø-runde, hvor der blev gået, shoppet, snakket og spist. Frokosten blev indtaget på en fint sted med træovn til pizza. Det kommer der en florlet pizza med perfekt stegt fyld ud af.

Tanket op

Nu er såvel dyr som menneske i det lille røde hus tanket op. Mennesket har fået sovet voldsomt ud efter tre morgenvagter, der trak søm ud, og dyrenes store madskål er fyldt op med kattepiller med kyllingesmag foruden forrådet i skuret.

Til overflod spottede mennesket et favorabelt benzintilbud på vej til dyrlægen, som ved hjælp af en håndbremsevending på tør vej kunne nås før klokken 10.00, da prisen steg en hel krone.

Jeg er ellers grundigt træt af de forsamlede benzinselskabers selskabslege med forbrugerne.

For undskyld mig, hvem er den paphjerne der har fundet på, at det er smart at sætte prisen ned om morgenen og så op igen klokken 10? Det kan da kun lade sig gøre fordi forbrugerne ikke har et alternativ.

Vandmølle og nysgerrigt lam

Netop hjemkommet fra en tur til Sverige, hvor min svigerinde er blevet fejret, selv om hendes fødselsdag først er i morgen, har jeg gang i vaskemaskinen og aftensmadsmaskinen.

Det var en kort, men dejlig tur. Mere end et enkelt døgn synes jeg jo ikke kattene skal klarer sig selv og de var da også voldsomt sultne - og hjemme - da jeg trillede op foran det røde hus.

Der blev dog både tid til en udflugt, til en bordtennisturnering, til at klappe lam og til at drikke øl og spise god mad.

Hvad det sidste angår, diskede min bror op med svinemørbradtandoori med stærke linser og grillede grøntsager, som aftensmad i går. Dertil øl fra det ølbryggerkursus hos Per Kølster, som jeg forærede ham, da han fyldte 50. Hans øl smagte meget som mit Asserbryg.

Mine nevøer gad kun at spille bordtennis og at spille på deres respektive computere, så i går kørte vi andre af sted mod et nærliggende mindre vandfald, hvor en gammel mølle forvitre på bredden. Min svigerinde og jeg begyndte straks at planlægge en fed cafe på stedet.

Da vi kørte hjem, kom vi faktisk forbi præcis sådan et sted, Kvarnen i Kornhult. De havde interessant kunst, svenske loppefund og god kaffe, men desværre ikke den hjemmebagte kanelbulla, jeg havde fantaseret om hele dagen ;)

I formiddags, før fødselsdagsgæsterne kom myldrende til frokost, var vi lige forbi den lokale fåreflok, hvor denne lille filur rigtig gerne ville se, hvad jeg var for et underligt dyr.

Blogtræffets fortræffeligheder - og løse ender

Hvis man vil vide, hvor hyggeligt og godt gårsdagens blogtræf i Hillerød var, så skal man bare læse hos nogle af de andre deltagere: Sister Bonde, Nille, Madame, Sifka, Donald, Valdemarsro, Anne, Jens. Mere fuldendt kan det ikke gøres.

Vi kom som flere har bemærket ganske vidt og højlydt omkring i samtaleemner. Alt fra politik, over malerkunst til Reformationen.

Som forsamlingens selvudnævnte Google-pedant, og måske fordi der var stille på mit arbejde i dag, har jeg tjekket to ting:

Hvor kommer elefanten fra i elefantordenen og var det Christian den 3. gennemførte reformationen i Danmark?

Se, rigselefanten blev brugt som symbol for kristendommens forkæmper, der opflammedes ved synet af Kristi blod. Samtidig var elefanten symbolet på kyskhed og renhed.

Hvad reformationens fader angår, var det ganske rigtigt Christian den 3. - ham med den ikke så kønne, halvskaldede kone, Dorothea, med to hermeliner på hovedet - som resolut gennemførte den kort efter, at han var kommet til magten i 1536.

Med et pennestrøg var bispe- og klostergodset kronens og kassen var ganske som Sifka erindrede slunken efter Grevens Fejde.

Hvor er det dejligt det net. Både til at søge information på og til at træffe mennesker på;)

Håber vi ses igen - og der er altid plads til nye folk, der vil springe ud af skærmen, ud i virkeligheden.

På måtten

Det forlød, at Fakta havde billige måtter og det lykkedes mig at erhverve en enkelt. Den tog Kasper straks i brug.

Den gamle blev båret om foran i min gård med henblik på videre transport til genbrugspladsen i foråret 2024, når jeg får taget mig sammen.

Nu vil jeg nødig beskylde lille Pinga for at være dum, men tillad mig at undre mig over, at en måtte, som hun har trampet henover en 7-8 millioner gange, pludselig er vanvittig interessant og skal bemægtiges, blot fordi den bliver flyttet rundt om huset.

De dyr, de dyr ;)

Tagtosser

Det er ikke helt nemt at sove længe på sin første fridag efter tre dages morgenvagter, når tagtosserne Kasper og Pussi drøner rundt på taget over soveværelse.

Men de ser nu ud til at have det meget sjovt og Pinga er ikke inviteret, det er noget male bonding.

Dessert

Kager og søde sager har aldrig været min største svaghed (det er derimod børneslik) og langt de fleste desserter klarer jeg mig fint uden, men jeg holder meget af at frembringe det søde køkkens klassikere.

Lørdag aften, efter grillgeden, kastede Sifka og jeg os ud i en desserttallerken. Noget blev rigtig godt, noget blev fint, noget slæbte an og noget mislykkedes næsten totalt.

Lavendelisen blev fremragende. Sifka kogte simpelten bare en deciliter mælk med frisk lavendel plukket i min have. Lavendel, som faktisk ikke var voldsomt sprunget ud.

Derefter blev det røde køkkenmirakel sat over med to æggeblommer og en halv deciliter sukker til en smuk bleg æggesnaps åbenbarede sig.

Så blev lavendelmælken hældt i, sammen med lidt friske lavendelblomster og flødeskum af en kvart piske.

Hver time de første to i fryseren blev der vendt i massen og så var der is. Den blev serveret på en mandelkage, som faktisk var tænkt som et kræmmerhus, men simpelthen ikke kunne bukkes fordi den var alt for blød.

Dertil to macarons - den lyse lagt sammen med rabarberkompot og smeltede marshmellows, chokolademacaronen lagt sammen med flødeskum tilsat friske hindbær og så ellers en lille bunke af de røde bær fordelt rundt på tallerkenen.

Det var godt, det var voldsomt sødt og ingen af os spiste op ;)

Grillged og kulørte lamper

Da Sifka for nogle uger siden måtte opgive en tur på landet, og jeg kunne smovse i en stor portion curry goat, lovede jeg hende ged ved først kommende lejlighed.

Det var i weekenden, hvor vi har hygget os med masser af små madlavningsmæssige udfordringer. Det er blevet til alt fra rosensalt til lavendelis.

I aftes stod den på grillet ged og desserttallerken under og omkring de kulørte lamper på terrassen.

Det blev rigtig godt og jeg erfarede, at min nye kniv, som jeg endte med at købe i Zwillings butik på Strøget, er rigtig, rigtig skarp.

Så skarp at der røg en flis af min Jamie Oliver tang, som ellers fint tåler at blive jambet ned på en varm grill. Heldigvis kom hverken dyr eller mennesker til skade, da jeg snittede grillet gedeculotte og lidt senere grillet gederyg.

Hos rosinpolitiet i Vordingborg

Netop hjemkommet fra lille udflugt til Sydsjælland er jeg blevet mødt af et par meget sultne katte. Nogen har ædt rub og stub i alle skåle og det er næppe Kasper og Pinga, men nu er der fyldt op og der bliver spist, så det er en lyst.

Mine venner og deres to døtre, hvor af den ene er mit Gudbarn, flyttede i maj ind i en fantastisk villa, faktisk mere et palæ end en villa og nu skulle jeg så se dette slot.

Huset ligger på en høj skrænt og ville have vandudsigt, hvis ikke det var omgivet af høje gamle træer, blandt andet et næsten 100 år gammelt tempeltræ, som er midtpunktet for deres have i flere niveauer og med masser af kroge og finurligheder.

Huset troner mod haven med en sval kolonnade nederst og høje smukke vinduer i vinterhaven, som er bygget ud over kolonnaden. Der er masser af plads i huset, som mange steder har alle de fine gamle løsninger intakt blandet andet en pejs eller brændeovn i stort set, hver eneste rum inklusive det kælderrum, som er udpeget som gæsteværelse og som jeg sov i.

Vi fik spist og snakket og pigerne fik vist mig deres flotte havebassin - ikke noget plastik der - som indholder karper, åkander og masser af små frøer. Kloge små frøer, som nemt kan genkende en lille pige med et guppynet når de ser hende og derfor ikke var at skue under første fremvisning.

I morges sneg jeg mig til lidt billeder, da pigerne havde travlt med andet, og da sad frøerne pænt på hvert deres åkandeblad, som det ses nederst.

Formiddagen gik med en spadseretur rundt i byen. Ned om havnen, op over slotsruinen, hvor Gåsetårnet er den eneste rest tilbage og ind gennem en lille bitte botanisk have, hvorfra det øverste billede stammer.

Den var hårdt ramt af tørken, men fin i sit forsøg på at genskabe en renæssancehave og inspireret af den ældste danske havebog, Horticultura Danica, fra 1647.

Og rosinpolitiet? Min Guddatter er netop stoppet i sin børnehave og skal i skole efter sommerferien, men hun mener nu nok, at hun vil blive savnet af de voksne i børnehaven for hun og hendes veninde er de bedste til at høre, når de små taber deres rosiner.

Dab, siger det og så samler de dem op og redder alle fra en skæbne værre end døden: Udtrådte rosiner, der hænger i sokkerne.

Jeg ved ikke, hvordan de skal klarer sig uden hende!

Grillkilling

Som trofaste læsere vil vide - de som endnu ikke er skræmt bort af for meget snak om mad og for mange billeder af katte - så er Pingas veje uransaglige.

Jeg har aldrig opdraget på hverken hende eller bror Kasper, så der er sådan set ikke noget de per definition ikke må. Men en eller anden har opdraget på hende engang.

Det er den eneste forklaring jeg kan finde på dette: Mens jeg sidder ved mit havebord, opdager jeg ud af en øjenkrog, at hun lister sig op i grillen - det er heldigvis flere dage siden, den har været tændt, så inden fare for kattepoter.

Derefter sniger hun lidt rundt og snuser til asken - hvad søren så aske kan lugte af - indtil hun bliver klar over, at hun bliver iagttaget.

Så kigger hun skyldbevidst på mig og skynder sig at hoppe ud. Hvorfor spørger jeg?

Hvis katte kan være katolikker, så må Pinga være pavekattens lillesøster, så fuld hun er af skyld. Tossede kat.