onsdag, juli 02, 2008

Hos rosinpolitiet i Vordingborg


Netop hjemkommet fra lille udflugt til Sydsjælland er jeg blevet mødt af et par meget sultne katte. Nogen har ædt rub og stub i alle skåle og det er næppe Kasper og Pinga, men nu er der fyldt op og der bliver spist, så det er en lyst.

Mine venner og deres to døtre, hvor af den ene er mit Gudbarn, flyttede i maj ind i en fantastisk villa, faktisk mere et palæ end en villa og nu skulle jeg så se dette slot.

Huset ligger på en høj skrænt og ville have vandudsigt, hvis ikke det var omgivet af høje gamle træer, blandt andet et næsten 100 år gammelt tempeltræ, som er midtpunktet for deres have i flere niveauer og med masser af kroge og finurligheder.

Huset troner mod haven med en sval kolonnade nederst og høje smukke vinduer i vinterhaven, som er bygget ud over kolonnaden. Der er masser af plads i huset, som mange steder har alle de fine gamle løsninger intakt blandet andet en pejs eller brændeovn i stort set, hver eneste rum inklusive det kælderrum, som er udpeget som gæsteværelse og som jeg sov i.

Vi fik spist og snakket og pigerne fik vist mig deres flotte havebassin - ikke noget plastik der - som indholder karper, åkander og masser af små frøer. Kloge små frøer, som nemt kan genkende en lille pige med et guppynet når de ser hende og derfor ikke var at skue under første fremvisning.

I morges sneg jeg mig til lidt billeder, da pigerne havde travlt med andet, og da sad frøerne pænt på hvert deres åkandeblad, som det ses nederst.

Formiddagen gik med en spadseretur rundt i byen. Ned om havnen, op over slotsruinen, hvor Gåsetårnet er den eneste rest tilbage og ind gennem en lille bitte botanisk have, hvorfra det øverste billede stammer.

Den var hårdt ramt af tørken, men fin i sit forsøg på at genskabe en renæssancehave og inspireret af den ældste danske havebog, Horticultura Danica, fra 1647.

Og rosinpolitiet? Min Guddatter er netop stoppet i sin børnehave og skal i skole efter sommerferien, men hun mener nu nok, at hun vil blive savnet af de voksne i børnehaven for hun og hendes veninde er de bedste til at høre, når de små taber deres rosiner.

Dab, siger det og så samler de dem op og redder alle fra en skæbne værre end døden: Udtrådte rosiner, der hænger i sokkerne.

Jeg ved ikke, hvordan de skal klarer sig uden hende!

3 kommentarer:

NILLE sagde ...

Det lyder som et udsøgt smukt sted... lige i min ånd med alt det gamle 'ragelse' ;-) Det er almindeligt kendt, at de store børn sidder inde med nøglen til livets mysterier... en lang og trang vej som rosinen i pølseenden venter de små!

Deborah sagde ...

Det lyder lige som sådan et sted, jeg ville elske.... jeg savner flere fotos, men jeg forstår hensynet til privatlivets fred ;-)

Donald sagde ...

Dejligt åkandebillede af kloge frøer, du har evnen til at lokke det bedste frem i andre væsener:-)

Mini-Botanisk have i Vordingborg? Interessant billede med masser af muligheder for beskæftigelsesterapi!