lørdag, juli 19, 2008

Tanket op


Nu er såvel dyr som menneske i det lille røde hus tanket op. Mennesket har fået sovet voldsomt ud efter tre morgenvagter, der trak søm ud, og dyrenes store madskål er fyldt op med kattepiller med kyllingesmag foruden forrådet i skuret.

Til overflod spottede mennesket et favorabelt benzintilbud på vej til dyrlægen, som ved hjælp af en håndbremsevending på tør vej kunne nås før klokken 10.00, da prisen steg en hel krone.

Jeg er ellers grundigt træt af de forsamlede benzinselskabers selskabslege med forbrugerne.

For undskyld mig, hvem er den paphjerne der har fundet på, at det er smart at sætte prisen ned om morgenen og så op igen klokken 10? Det kan da kun lade sig gøre fordi forbrugerne ikke har et alternativ.

4 kommentarer:

Sifka sagde ...

Fik du dvd'en med?

Marianne's mening sagde ...

Godt at være hjemme og tanket op efter hårdt arbejde!

Håber I sammen kan slappe af og nyde weekenden.

Donald sagde ...

Håndbremsevending kostede mig engang 1000 kr. for en forlygte til en Mercedes Taxa.

havehyrden sagde ...

Dine katte er vist i himmerriget. En stor kasse fyldt med mad. Så er der vist ingen grund til at bevæge sig andet steds!