mandag, juli 28, 2008

Dobbeltliv


Efter tre arbejdsdag har jeg nu fri til næste weekend. Altså får jeg også lidt ud af hedebølgen, som vist nu er en realitet.

Jeg nyder det allerede. Sidder ude, har lige spist – ude - og bliver nok siddende til mine blålys begynder at ulme.

Det er herligt – og anderledes end de dage, hvor jeg arbejder. Da er haven et sted jeg runder for at tjekke om noget skal vandes og/eller nippes. Jeg går som regel en lille aftenrunde med Kasper i haserne, men jeg slår mig ikke ned.

Det er højest mærkværdigt, det er som om at jeg ikke vil have slået hul på min lille arbejdskokon. At det er en pointe ikke at nyde vejret og udelivet for meget, så de 10 daglige timers indespærring bliver for vanskelige.

Havedøren står selvfølgelig åben så længe som muligt og huset bliver luftet igennem, men i denne tid er her ganske uroligt fra alle sommerhushaverne, som er propfulde af københavnere, unger, hunde, larmende havemaskiner og hvad man ellers har brug for på landet.

Ingen tvivl om, at det er i disse uger, at det er vanskeligst at skulle møde meget tidligt og derfor at skulle i seng før solen går ned og roen falder over Asserbo.

Derfor er det dejligt ikke at skulle noget som helst de nærmeste dage og mon ikke næste weekend er årets sidste med fuld knald på sommerferien?

5 kommentarer:

Sifka sagde ...

Det var da lige passende med fridage og godt vejr. Jeg håber, at det fortsætter lææænge endnu, men måske knapt så varmt. God fornøjelse med friheden.

Marianne sagde ...

Jeg håber, at det forsætter, det gode vejr.

Og hvor kender jeg det. Det at arbejde en masse, en hel weekend kan bare være væk, og jeg får ikke lavet ret meget andet end sove og være klar til en ny arbejdsdag.

Men når så de gode fridage kommer, så kan vi nyde. Og måske nyde dem endnu mere.

Rigtig gode fridage!

Lotte sagde ...

Også jeg glæder mig til at sommerferietiden klinger af - turisterne og hvepsene er lidt for talrige lige nu.
Hav nogle rigtig gode fridage :)

Mette H. sagde ...

Så håber jeg at dine fridage bliver rigtig gode. Vejret er med dig. Fandt forresten lige et mønster med en PINGVIN på. Men det er nok for varmt nu. Men du kan da gemme linket hvis du kan lide det. http://flibbertigibbetbunny.blogspot.com/2008/06/geek-mittens-chart.html

Jeg er vild med dine blålys...

Nille sagde ...

Det er jo både godt og skidt med sådan en rytme - lange lange dage! Men så kan du nyde det ekstra lige nu i solen! Selvom københavnerne larmer... hihihi! De forsvinder nok når solen forsvinder... så du kan sidde og hygge dig med blålysene!