De 100 vandhaners havn

København og Malmø har noget til fælles: Hver sin industrihavn, som over tid blev mere og mere øde og forfalden, simpelthen fordi der ikke anløb så mange skibe som tidligere.

Det har de to byer håndteret megett forskelligt. I København står den rædsomme, ujævne, afvisende række af huse langs Christians Brygge for mig som monument over hovedet-under-armen planlægning.

I Malmøs Västre Hamn har man tænkt sig bedre om. Først og fremmest har man anlagt et kvarter for mennesker og ikke for virksomheder, så der også er liv i weekenden om aftenen.

Derefter har man sikret sig, at der ikke er nogen der "ejer" adgangen til vandet. Rundt om boligerne er anlagt smukke promenader. Der er steder man kan sidde eller ligge og nyde vandet og solen. Der er cafeer, hvor man kan se på mennesker og nyde mad og drikke eller hente nye forsyninger til sin plet på promenadens trapper.

Der er endda indtænkt badebroer og redningsudstyr - hvor der er vand, er der folk der vil i.

Men de huse, der ikke har direkte udsigt til vandet er ikke blevet snydt. Der er blevet anlagt indre kanaler og små stræder med skæve kik og sære detaljer.

En af kanalerne fosser ned i et stort bassin, hvor den ene væg er udstyret med ovenstående myriade af tændte vandhaner. Et fascinerende skue og en skøn lyd. Heldigvis er der et offentligt toilet lige i nærheden ;)

Västre Hamn blev nydt i går sammen med Sifka som start på en større Malmø-runde, hvor der blev gået, shoppet, snakket og spist. Frokosten blev indtaget på en fint sted med træovn til pizza. Det kommer der en florlet pizza med perfekt stegt fyld ud af.