Til pingvinerne

Lige siden jeg for snart 20 år siden diskuterede med en kæreste, hvordan pingviner parrer sig, har jeg været skudt i de sort/hvide fugle.

Diskussionen førte nemlig til et større studie af dyrene og jo mere, man lærer om dem, jo mere begejstret bliver man for dem.

Jeg har også kigget på dem i zoologiske haver fra København til San Diego.

Men jeg har aldrig set en eneste i sine naturlige omgivelser. Det kunne jeg godt tænke mig, at gøre noget ved. Jeg er så heldig, at min arbejdsplads, hver sjette år giver mig seks ugers sabbat med fuld løn og en ekstra sum.

Det er efterhånden tid for min sabbat, den skal snart aftales og planlægges og så var det, at jeg faldt forbi Hurtigruten. Den legendariske norske færgerute op og ned langs kysten.

Rederiet sender hver vinter – sommer i Antarktis – deres solide isforstærkede skibe ned til pingvinerne. Jeg vil med.

Lørdagsmaden blev en langstrakt affære.

Jeg faldt over en fiks lille ribbenssteg og vejret artede sig, så jeg tænkte, jeg griller den sgu. Men jeg havde gjort regning uden mine grillkul, jeg havde ikke nok til at klare en 45 minutters grillning på fuld knald, så stegen måtte i ovnen, men først havde den heldigvis suget lækker grillsmag til sig.

Tilbehøret var improviseret rødkål – købekål fra glas med et ordentligt skvæt af min hjemmelavede solbærrom. Dertil en lille salat af grønne bønner, let sauterede i smør med hvidløg, feta, soltørrede tomater og agurk.