torsdag, september 27, 2007

Rariteter


Både Marianne og Madame har tagget mig, så her er syv sand- og hemmeligheder om mig:

  1. Jeg skriver på en roman – det går meget langsomt, handlingen har været klarlagt så længe, at den er blevet overhalet inden om af virkeligheden
  2. Jeg har en gang vundet næsten 20.000 kroner på et net-casino – det kostede mig sådan noget som 117 e-mails, 8 transatlantiske telefonopkald og 4 fax’er at få beløbet udbetalt. Min bankrådgiver var imponeret, da pengene endelig gik ind.
  3. Jeg har været på den meget forkætrede Atkins-kur, hvor man holder op med at spise kulhydrater. Jeg tabte mig 18 kilo og kunne sagtens været blevet på den, hvis ikke det var for min forkærlighed for øl og hjemmebag. Jeg følte mig rigtig godt tilpas undervejs, men besværligt er det da i et brød-kartoffelland. Nogle af kiloene er vendt tilbage ;)
  4. Jeg er helt betaget af små ting. Jeg har et raritetskabinet, men drømmer om en kikkasse med rigtige miniaturer.
  5. Jeg har aldrig haft en kæreste med en levende, tilstedeværende eller kendt far.
  6. Min bror og jeg blev som meget unge snydt så vandet drev af en pirattaxi i New York, men var så flove over det, at vi aldrig anmeldte ham eller gjorde noget for at få stoppet de mange rejsechecks vi hostede op med.
  7. Jeg vandt som 6-årig en tegnekonkurrence på det lokale bibliotek. Præmien var billedbogen "Gåsen Borka uden Fjer", som jeg synes var så hulkende sørgelig, at min far kun læste den op for mig et par gange. Har den endnu og synes stadig den er sørgelig.
Og så må jeg nok indrømme, at jeg har mistet overblikket over, hvem der er eller ikke er blevet tagget, så blot en opfordring til at deltage, hvis man har lyst.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det var en meget overraskende og spændende liste, Andrea. Tak fordi du tog udfordringen op.

Zette sagde ...

Du er meget ærlig, Andrea. Det kan jeg godt li. Det er så dejligt at møde ukrukkede mennesker... glæder mig til mødet i RL

Marianne sagde ...

Det var nogle gode ting du gerne ville dele med os. Dejligt du ville være med :-)

PisserendensPippi sagde ...

Du skulle vel ikke være interesseret i at sælge bogen om Borka?? Min moster har ledt efter den i flere år fordi hun kan huske den fra sin barndom uden held og det ville være fedt at glæde hende med den;-)

Andrea sagde ...

Hej PisserendensPippi,

Desværre bogen er ikke til salg. Hvis din moster læser engelsk, findes der en udgave i anledning af bogen 40 års fødselsdag:

http://www.amazon.co.uk/Borka-Anniversary-Adventures-Goose-Feathers/dp/0224064940

PisserendensPippi sagde ...

Helt i orden...Tak for info;)