Moo-shoo-pork

Jeg kan ikke huske, om kinesisk eller italiensk var det første udenlandske mad jeg smagte. Men en del gange i løbet af min barndom var vi på en lille håndfuld af Københavns kinesiske restauranter. Der var Peking på Gammel Torv og et par stykker i Farvergade.

Jeg kan huske, at jeg kunne lide at spise kinesisk, fordi jeg selv kunne styre forholdet mellem ris og sovs, men jeg har ingen egentlig erindring om smag eller en enkelt ret ud over forårsruller.

Interiøret alle steder var meget eksotisk for en lille dansk minimalist og så husker jeg familiens samlede forundring over, at min far kunne lide maden.

Han var nemlig ikke glad for min mors køkkeneksperimenter med pasta og pizza og den slags. Jeg gætter på, at de har være de forskellige etablissementers rundhåndede brug af det forbandede – og salte – 3. krydderi, der trak i ham.

Min fødselsdagsmiddag til mig selv endte af en eller anden grund med at blive kinesisk – amerikansk-kinesisk.

Jeg er en ret trofast læser hos Chubby-Hubby, og han har skamfuldt erkendte en tilbagevendende lyst til moo-shoo-pork.

Sådan en af de retter de spiser i amerikanske serier, dog formentlig ikke ud af en firkantet æske med pinde, for der er tale om pandekager med fyld.

Jeg var nysgerrig og mine smagsløg vakt.

Nu er jeg uden referenceramme – aner ikke om jeg har fået moo-shoo-pork nogensinde - men jeg er tilfreds med valget.

Denne gang – i modsætning til de gange, hvor jeg har lavet snyde Peking-and ved at stege et andebryst med hoisin-sovs og svøbe kødet med agurkestave og forårsløgstave i hoisin-smurte købetortillas – lavede jeg pandekagerne selv.

Det har Newyorkerbyheart anbefalet længe. Jeg går aldrig tilbage til den gamle løsning. Pandekagerne i sig selv var hele øvelsen værd. Seje, friske og mættende.

Pandekagerne laves ved at hælde 3/4 cup kogende vand i 1 3/4 cup mel med en lille smule salt og sukker i.

Lige da jeg begyndte at røre med en ske, tænkte jeg, det går aldrig godt, men i løbet af nul komma dut kan det hele hælde ud på et bord og æltes en 3-5 minutter til en smidig dej.

Jeg endte med at rulle dejen til en pølse og lade den hvile en halv time under et vådt viskestykke.

En halv time senere delte jeg pølsen – jeg havde lavet halv portion – i seks klumper, som jeg formede til flade cirkler, som blev parret to og to efter, hvor ens de var i størrelse. En smule sesamolie blev smurt på oversiden og cirklerne blev lagt samme to og to olie-side mod olie-side.

Med lidt mel på bordet var det ingen sag at rulle dem ud til desserttallerken store helt tynde pandekager.

De røg under det våde viskestykke på en tallerken til resten af maden var ved at være der.

Til moo-shoo-pork brugte jeg:

• Ingefær
• Chili
• Forårsløg
• Champignon
• Tørrede blandede svampe
• Spidskål
• Bambusskud
• Svinekød
• Glasnudler
• Æg
• Soja
• Hoisin sauce
• Kinesisk risvineddike
• Maizena
• Peber
• Rapsolie

Man kan sikkert bruge flere forskellige udskæringer af svinekød, men jeg købte nogle fine svinekoteletter og trimmede dem helt ned til det rede kød, jeg gennemskar to på langs og skar dem derefter i meget tynde strimler.

Kødstrimlerne røg i en skål, hvor jeg havde rørt følgende sammen: 1 tsk soja, 1/2 tsk risvineddike, 1 tsk maizena, 1/2 tsk Hoisin, knivspids sukker og friskmalet peber.

Samtidig blev en halv håndfuld tørrede svampe sat over i en skål vand til udblødning. Måske kan man få kinesiske svampe, mine var bare blandede skovsvampe.

Lidt chili og frisk ingefær blev snittet op i små, små tern. Et lille bundt forårsløg blev skåret i runder – til langt op i den grønne del af løget.

5-6 champignons blev skåret i strimler, en håndfuld spidskål blev snittet fint og en håndfuld bambusskud skyllet.

Da de tørrede svampe havde udblødt længe nok til at de kunne hakkes, blev 1/2 dl af vandet rørt op med 2 tsk soja, 2 tsk hoisin, 1 tsk risvineddike og 1 tsk maizena.

Og så var det faktisk tid at få blus på både wok og en tør pande – den sidste støbejern eller tefal.

I wokken røg der et bløp rapsolie og da den var meget hed, det marinerede kød, som lige fik lov at sisle et halvt minuts tid, inden jeg begyndte at flytte rundt på det med et køkkenredskab.

Chili og ingefær røg i da jeg begyndte at arbejde.

Samtidig røg den første pandekage på panden. Det tog et par minutter før den begyndt et bule op og skulle vendes.

Pandekagerne skal ligne købetortillas – altså ret blege men gerne med brune mere stegte områder her og der. Lige så snart en blev taget af og en anden lagt på blev de to pandekager hevet fra hinanden og dækket med det våde viskestykke på en tallerken.

Hele processen kan beskues her.

Da kødet havde fået farve kom forårsløg, champignon og skovsvampe i wokken til mere omkringsmidning, derefter kål og bambusskud foruden den krydrede væske fra skovsvampene.

Og lige inden den sidste pandekage var stegt, røg der en håndfuld glasnudler i wokken, som fik lov at blive bløde og til sidst slog jeg et æg ud, som jeg rørte ud til en slags rørægstumper i sovs og blandt kød og grønt.

Så var det bare at smide en god skefuld wokmad i en pandekage eller fire og nyde anstrengelserne, som faktisk var helt overkommelige og meget hyggelige.

Dessert? Her må Kagekonen lukke øjnene: Købe chokolade eclair, som bare skulle tøs op. Jeg har undertiden lavet dem selv – de er en del af den sidste middag fra Titanic – men de frosne smager sgu ok ;)

Og så lidt champagne til.