Med rø... i vejret

Jeg havde lige glemt, hvor dårlig jeg er til at udføre arbejde på knæ og trods læg-let-fliser og fikse gummiredskaber, er der ingen vej uden om, når der skal lægges gulv.

Så jeg bevæger mig nu som en meget vingeskudt andefugl. Og er lige så øm over lænden som første på sæsonen i gamle dage, da jeg kørte roulette i Tivoli.

De seks vanskeligste fliser kommer først på plads i morgen. Det gik faktisk – relativt – som en leg at få lagt de fliser, der ikke skulle tilskæres og det bliver rigtig godt.

Men da jeg nåede til at skulle skære til, måtte jeg konstatere, at den lejede manuelle fliseskærer ikke var kraftig nok til fliserne. Så var der jo ikke så meget andet at gøre, end at køre af sted og få den byttet til en elektrisk.

Nu er det altid en oplevelse at være i Silvan og især at skulle have hjælp af nogen.

Som den meget søde, men komplet uhandy’e unge dame, der bemandede udlejningsskranken, betroede mig, så var det jo ikke fordi, de var blevet oplært på nogen måde i de apparater, de lejer ud.

Og da hun samtidig var omstillingsdame for hele biksen, så jeg forstod egentlig godt, at hun var lidt frustreret.

Heldigt for hende havde jeg på vejen lyttet til et program med en buddhistisk dørmand, som fortalte, at hans tilgange til alle mennesker er, at de er potentielle Buddha’er. Sovende ganske vist, men Buddha’er. Det lynpraktiserede jeg lige lidt i Silvan ;)

Vel hjemkommet gik jeg så i gang med at skære fliser og det gik faktisk ok indtil en ordentlig skylle satte en stopper for det videre arbejde. Maskinen er ganske vist vandkølet – og producerer et pænt brusebad af flisevand til maskinmesteren – men min forlængerledning var ikke af udendørs slagsen.

Jeg tror nu på, at de seks sidste bliver snittet i en ruf i morgen og så venter fodpanelerne og det helt store clou: Indkøbsturen til Ikea, hvor jeg lover at opføre mig så buddhistisk som muligt, også når halvdelen er udsolgt trods grundige lagercheck på forhånd ;)