søndag, august 26, 2007

Rovdyrlugt


Under morgenkaffen og nettjekket til sengs blev jeg mere og mere klar over, at den underlige lugt jeg allerede havde bemærket i aftes, var virkelig, og ikke en del af mine drømmebilleder.

En sødlig, dyrisk rovdyrlugt.
Hverken våd kat eller morgenfimset menneske.
Rovdyr.

En nærmere undersøgelse under sengen afslørede lort.
Snoet fast lort.

En husmår har med andre ord været på visit, mens jeg var på visit. Det interessante er, at det ikke rigtigt har registreret hos kattene.

Kasper sniffede ganske vist meget interesseret til et møbelhjørne i går, men jeg antog, at det kunne være en af nabolagets katte, der lige havde været inde efter nogle boligindretningstips.

Men nej, det var såmænd en mår.

Foreløbig vil jeg sige: Hellere en mår på lynvisit i soveværelset end ti på taget ;)

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jamen er du da taget hjemmefra med døren stående åben?
Det er jo ret eksotisk at kunne fortælle, at man har haft besøg af en mår.
Vi har haft en oppe under taget, som åd det meste af isoleringen eller bar den væk. Taget måtte lægges om - såååe hellere en kort mårvisit i stuen.

Unknown sagde ...

jæs jæs - LorteMår - 8-10 cm lang - snoede og trukket ud i en spids.

Altid rart at vågne op til :)

Andrea sagde ...

Præcis sådan så lorten ud persn.

Måske har vi set for meget Naturpatruljen ;)

Ahem, Madame, jo jeg tager hjemmefra med havedøren på klem.

Har endnu ikke fået installeret kattelem. Desuden er det sådan, at mit lille hus er helt åbent for eventuelle tyves blik.

Mit ræsonnement lyder: Så slipper forsikringen for at skulle betale en hærget dør også.

Men jeg ved, jeg får et hyr med at overbevise dem om dette synspunkt, hvis der kommer et indbrud.

Nå, den tid den sorg.

Marianne sagde ...

Tænk kattene ikke har jagtet den rundt. Sike roligt du tager det, men der er vel heller ikke andet at gøe, nå det 'kun' var et lille besøg, den var på :-)