onsdag, august 01, 2007

The Texas plæneklippermassakre


Det er vist min ih-hvor-er det-synd-for-mig-dag i dag.

Pludselig stod det lysende klart for mig - da alle omkring mig simultant startede deres motorplæneklippere - at tiden for en plæneklipning var inde.

Frem med håndskubberen - nummer to i min korte husejer-karriere, sidste år blev det gule vidunders forgænger stjålet, mens den stadig var barn - og i gang.

Nu var mit græs sine steder blevet så højt som en nyfødt giraf, det vil sige 1,8 meter. Men alle dem med de motordrevne skulle jo ikke tro, jeg ikke kunne, så jeg kløede på.

Og skubbede, og skubbede, og sad fast i store onde totter, og trak fri, og skubbe og gentag efter smag.

Eller i hvert fald de 30 minutter det tog mig at slå hver eneste af mine 200 kvadratmeter.

Og hvad så jeg så, da jeg skulle ind og vaske hænder og snuppe mit et glas vand??

Mine bløde funktionærhænder er ødelagt!!!

På min ene håndflade residerer en nu sprækket vabel, stor som Grønland, og på den anden dunker Island under stadig spændt hud.

Men plænen er flot og jeg blev først færdig ;)

5 kommentarer:

Madame sagde ...

Hvis det kan være til nogen trøst, disponerer jeg også ’kun’ over en økologisk, hånddreven plæneklipper – men jeg overgiver mig aldrig til de motoriserede fredsforstyrrere. Vi må stå sammen!

Husejer sagde ...

Jeg lover, at jeg aldrig opgiver den økologiske løsning, men næste gang ifører jeg mig et par handsker ;)

Sifka sagde ...

Andrea for f....., du er sej.

Marianne's mening sagde ...

Jeg håber virkelig det går bedre med hænderne i dag. Uha... det kan gøre så ondt med vabler i hændene, måske fordi jeg ikke kan lade dem være, og pikker hul i dem.

Så må solen godt skinne, så du også kan nyde din nyslået plæne

Nina sagde ...

Godt gået!
Jeg kom til at tænke tilbage på, da vi var ret nye her i kvarteret. Der var nok at se til med hus, spædbarn o.s.v. så græsplænen fik lov til blot at være græsplæne en tid. Vi kunne efterhånden gemme en fuldvoksen giraf i den, vil jeg tro, da det pludselig bankede på døren. Det var naboen, der netop var blevet færdig med sin plæne, havde vi hørt. "Hva´, ska´ a´ ikk´ lige snup´ jeres os´?", spurgte ham. Og det fik han lov til. Bagefter sagde han: "Nu er a´ tøsti´!" - siden er der blever drukket en god del arbejdsbajere i det - gode - naboskab.