torsdag, august 23, 2007

Slet ikke skabt til aftenarbejde


Jeg er udpræget a-menneske og det er Pinga og Kasper også, så det passer os slet ikke, når jeg har aftenvagt. I denne uge er den endda den nådige, hvor jeg er hjemme allerede ved midnat, der findes også en, der er halvanden time længere.

Selv om jeg kommer sent i seng vil kattene ud klokken 5 - det kommer de selvfølgelig - og så får jeg sjældent sovet mere end et par timer derefter og vågner med moderat hovedpine til glubende sultne dyr.

Glubende sultne er de også ved min hjemkomst, som det ses af ovenstående billede, hvor der bliver spist igennem.

Aftenens hjemtur var i øvrigt endnu en af den globale opvarmnings surrealistiske oplevelser, vægge af vand væltede ned og generede trafikken indtil Farum, hvor det klarede op. Her er det foreløbigt ganske tørt.

Jeg ved, at hvor regnen har været tidligere i aften, er der de efterhånden sædvanlige situationer med opkastede kloakdæksler, oversvømmelser og tog, der ikke kan komme frem.

Meget sært at kunne putte ordet sædvanlige i den sætning.

1 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg kender også som a-mennekse til at have aftenvagter. Det var slemt. Håber du kan leve med det, når du tænker på alt det rare, der venter hjemme - for eksempel et par dejlige katte. Vi fik da godt nok også en skylle i nat...