torsdag, august 30, 2007

Selvlysende grønne tårer


Der var ingen skader på kattens hornhinder, konstaterede dyrlægen, efter at have dryppet farvestoffer i øjnene på Pinga, slukket lyset og haft den blå lampe fremme

Det regnede hun nu heller ikke med, at der ville være. Så vi blev sendt hjem med øjendråber og en penicillinkur og selvlysende grønne tårer, der trillede ned af Pingas snude i en rum tid.

Men heldigt for katten fik hun ok til ude livet, selv om smitten kommer fra ukendt kant.

Altså forsvandt hun som et lille gråt lyn, så snart vi kom hjem og bærekassen blev åbnet. Hun har dog sovet i dyner de seneste par timer og finder altså selv ud af at komme hjem og slappe af.

Dagens anden opgave var hvidmaling af loft. Det kræver en del fantasi at se det endelige resultat for sig her efter første påstrygning. Der siver nikogult ud af brædderne og det dækker af h... til, men sådan så det også ud, da jeg var igennem samme tur i soveværelse, så det er bare at tro på det.

Der er dog ikke tale om samme type loft, som det over Pondus på billedet. Det er fra 1929 og af den gode gamle cigarkasse slags, der aldrig skal males.

Det er Sifka, der har inspireret til Pondus-billedet, da hun fortalte om sit livs sparegris.

Det kaldte erindringen frem om den gang i 1967, da jeg tillidsfuldt bar min første plastik-Pondus ind i Landmandsbanken for tømning, og skrækslagende måtte se på, at bankdamen tog et redskab frem specialdesignet til at skære bunden ud af sparepingvinen og resolut skamferede den.

Mens jeg langsomt havde fyldt småpenge i dyret, havde jeg været af den fast overbevisning, at henne i banken kunne de få dem ud, uden at ødelægge Pondus. Han var jo min, banken havde selv foræret mig ham.

I stedet var den altså blevet udsat for et pekuniært overgreb og den bankbog jeg fik med den pålydende pingvin-saldo, kunne slet ikke gøre det godt igen.

Tilmed lignede det Pondus-ødelæggende redskab i uhyggeligt grad, det, som lægerne året før havde benyttet til at koppevaccinere mig og en aulafuld andre unger på Skovlunde Skole.

Mange år senere fik jeg en keramik-Pondus af en veninde, men den mangler lågen i bunden og kan kun bruges som pynt.

Godt det samme. Jeg har mistet tilliden til sparebøsser;)

4 kommentarer:

Sifka sagde ...

Nåee for den lille mis:) Ganske kort, man kan få noget maling der forhindrer nikotinen i at slå igennem. Jeg ved så ikke lige, hvor giftigt det så er. Det fungerer i hvert fald godt.

Regitze sagde ...

åh ja. Pondus. som også eksisterede omme i zoologisk have med rødt halstørklæde. jeg fik heller aldrig en keramiks dengang. men kan huske klistermærkerne, der var vejen dertil.
fortsat god øjenbedring.
(og dejligt at vide, at vi er to malermestreuser pt. jeg har lige taget et kig på denne stues cigarkassetræloft og taget en rask husejerbeslutning. tror jeg).

Husejer sagde ...

@ Sifka - Tak, men jeg tror, at det værste nu er fanget i en grundig gang akryl.

@ Regitze - Jeg har faktisk min bankbog endnu, med det ene klistermærker det blev til ;)

Malerarbejdet er sliddet værd, mit soveværelse blev et meget lysere og dejligere rum, da det fik hvidt loft. Og så er det jo dejligt træning for armene at male loft ;)

Marianne's mening sagde ...

Godt det går bedre med den lille mis.

Og rigtig god arbejdslyst til dig med at male dit loft!!! Det skal sikkert blive godt og fint, når det er færdigt.
Din spaebøsse kan jeg huske min tante havde :-)