onsdag, august 29, 2007

Universalmiddel


Der var ingen Pinga-kat i min fodende, da jeg vågnede i morges. Højst usædvanligt.

Jeg fandt hende i sofaen ude af stand til at åbne sine øjne og meget bedre blev det ikke, selv efter at jeg duppede med lunkent vand.

Klokken 8.00 havde vi pevet os igennem de trods alt kun 10 minutters kørsel til nærmeste dyrlæge, som konstaterede, at hun ud over meget hævede øjne også havde pænt med feber.

Faktisk er hendes øjne så hævede, at dyrlægen ikke kunne komme til at se om det hele kommer sig af hornhindeskader, så vi skal tilbage igen i morgen tidligt.

Efter en ordentlig rengøring af øjnene, et skud antibiotika og et skud smertestillende, så hun ikke finder på at begynde at klø sig, kørte vi hjem igen.

Hun har det lidt bedre nu og bliver håndfodret med rejer og får renset øjne med kold kamillete med jævne mellemrum.

Jeg har en stærk aversion mod kamillete, som var min mors universalmiddel, da jeg var barn, det lykkedes mig faktisk en gang at udvikle røde knopper mod produktet, så jeg fremover fik suppe, når jeg havde ondt i halsen og eller hoste.

Da duften fra kattens te ramte min næse fik jeg kuldegysninger, helt som dengang ;)

11 kommentarer:

Kagekonen sagde ...

åh, det lille pus. Håber hun snart får det bedre. Min egen store hankat er også "på kamillete" da han har fået en grim "rift" ved øjet i forsøget på at sætte en anden kat "på plads" Så vi var også lige forbi dyredoktoren til et skud penicilin og lidt smertestillende og så altså en besked om, at rense øjet med kamillete flere gange dagligt...

Zette sagde ...

Det er godt du gør det, selvom du ikke kan fordrage lugten og den giver dig grimme associationer. Stakkels lille pingadyr. Det holder jo slet ikke. Jeg håber, at hun allerede er ved at være på fode igen - i fuld firspring, som hun plejer.

Husejer sagde ...

@ Kagekonen - hun har det meget bedre nu end i morges, men det tapløber ud af hendes øjne.

Hun var endda ude et lille smut.

@ Zette - hun er begyndt at spise igen - ud over de håndholdte rejer - og det er jo altid et godt tegn.

Sifka sagde ...

Det glæder mig at læse at missedyret er i bedring:)

Husejer sagde ...

@ Sifka - hun sover som en lille hest, men brummer lidt, når man nulre hende og vådter ikke så meget mere.

@ kagekonen - glemte jo helt at spørge til dit vilddyr. Håber at kamileteen udretter mirakler.

Regitze sagde ...

ok, jeg sidder heller ikke og søber kamillete. men tak til den for helbredende og øjeblikkeligt lindrende virkning, når det gælder.
god bedring med hende!

Marianne's mening sagde ...

Stakkels stakkels lille kat. Godt hun har dig til at passe på hende og hjælpe hende.

Rigtig god bedring ønskes herfra

Kagekonen sagde ...

Jo tak, mit vilddyr er også i bedring har været ude og hvæse af en stakkels killing, der var så fræk at gå forbi på fortorvet ude foran... og sovet til formiddag, middag, eftermiddag, aften og ... på sofaen.

anjoe sagde ...

Bare synet af kamillethe-pakken gav mig kvalme. Husker tydeligt og kan næsten lugte de dampbade, min mor "dyrkede" i 1960'erne et par gange hver sommer. Hun lavede en stor balje med kamillethe, og så dækkede et badehåndklæde i bedste teltstil hendes hoved inde i dampene. Duften/stanken blev hængende i husets stueetage i timevis bagefter, og end ikke et brusebad kunne fjerne hørmen på min mor...

Uff, men som du, Husejer, vil jeg selvfølgelig overgive mig, hvis det kunne hjælpe min hund; dog med lidt hekseri til hjælp. Et fugtigt tørklæde gives et par dråber pebermynteolie i spidsen forneden, og bindes derefter som cowboy'der røvere i gammel tid. Så slipper du for uønskede lugt - kan tilsvarende anbefales, hvis et husdyr har fået lavet flinterskidteritis i boligen ;-)

Håber snart at din 4-potede ven får det godt igen!

Deborah sagde ...

Aj jeg blev helt ked af det. Godt det går bedre. Jeg kan nu godt lide camillete ;-)

Husejer sagde ...

@ Anjoe - af en eller anden grund var det kun min bror og jeg, der blev udsat for kamilleteens vederstyggeligheder. Hun drak det aldrig selv. Jeg vil huske dit cowboytrick, hvis jeg skal undgå grim lugt en anden gang.

@ Deborah - jamen hun har det meget bedre nu. Alle de gode tanker hendes blogvenner har sendt hende har hjulpet. Og så er det da lige gør jeg ville ønske, at jeg også kunne lide kamillen, for sund er den jo.