Opfindelse

Der var engang en mand, der arbejdede på en limfabrik. Hans job var at opfinde stærk lim.

En dag opfandt han en mærkelig masse: Den var ganske vist klistret, men den kunne så let som ingenting fjernes igen, og den efterlod ikke nogen form for mærker.

Med andre ord en helt ubrugelig stræk lim.

En latterlig svag lim.

Manden havde en kollega, som havde et problem, når han sang i sit kirkekor.

De små stykker papir han brugte som bogmærker i salmebogen gled altid ud på de mest ubelejlige tidspunkter. Det betød ,at han ikke kunne finde de salmer der skulle synges og at han måtte rage rundt på gulvet mellem benene på sine med-korsangere for at samle papirstumperne op.

Korsangeren kendte til limopfinderens sidste fiasko og så tænkte han: Jeg prøver noget af hans svage lim.

Således blev den gule post-it sticker opfundet.

Så intet er så galt, at det ikke kan reddes.

I dag var jeg tændt på en småkage, jeg havde set via Sifka.

Nej, ikke sukkerkringlerne, men den skønne tændstik, som også optræder på Dansukkers hjemmeside.

Jeg så for mig en perfekt lille småkagebjælke dyppet i fin blå glasur, så den lignede en tændstik med blåt svovl.

Jeg fulgte altså opskriften, det gjorde jeg, men tanken om cognac sagde mig ikke noget. Derimod puttede jeg en skefuld limejuice og et par dråber bergamotteolie i dejen. Jeg æltede også finthakket rosmarin i , for sukker og rosmarin er godt sammen.

Jeg anede fred og ingen fare indtil mit æggeur rang.

Så havde jeg en pladefuld udflydte småkager, som ville blive bizarre med blå glasur.

Men milde marengs, hvor de smager, de bedste småkager jeg nogensinde har bagt.