Nederen, de hænger der jo bare
Vejret er formidabelt til den årlige Kattegat Dragefestival. En ganske frisk vind og blå, blå himmel med milde, hvide skyer – bedre kan det vist ikke blive, eller smukkere.
Lejet er fuld af mennesker, fordi der også er torvedag og intet drager danskere som vakkelvorne borde fulde af andres ragelse. Nogle få borde er antydningsvist organiseret med fx emaljeting eller glas, men det meste ligner en hurtig oprydning.
Det er i grunden en ganske rørende tanke, denne tro på, at der er guld at hente i det andre ikke har brug for længere.
Men jeg ville nu ønske, at markedet var fuldt af hjemmeavl – af alt fra madvarer til håndgerning. Jeg gad godt gå på rov i andres syltekunst og opfindsomhed.
Nå, men det var dragerne jeg kom fra.
Overskriften var en spontan ytring fra en pige på en 13-14 år da hun og familie spottede dragerne hen over lejets lavtagede huse.
Desværre hørte jeg aldrig, hvad hun præcis mente. Mor og en anden kvinde kastede sig straks verbalt over hende: Hvad mener, du? Hvad skulle de ellers gøre?
Ja, hvad skulle de ellers gøre? Et eller andet, andet forventede hun jo altså.
4 kommentarer:
Hold kjäftan, nogle fede drager. Så'en en vil jeg også ha'!
Markeder - peww, jeg har prøvet et par gange eller tre at sidde med fine ting og sager, hjemmegjorte med kærlighed og håndværk. Folk har kontaktlim i lommerne. De vil ha' tingene til samme latterlige priser, som det var gammelt ragelse, jeg havde gravet op af kælderen. Sådan er det desværre.
God lørdag til dig og katlingerne:)
Jeg har også været til dragefestival - det var et flot syn. Fandt også lidt guld blandt ragelset. Man kan fx være heldig at finde ret nye bøger og smart børnetøj til næsten igen penge.
@ Sifka - det anede mig, at det hang sådan sammen.
@ Madame - bøger prøver jeg at holde mig fra ;) Ville egentlig have været nede igen for at se konkurrence, men kom til at hækle og lytte ;)
Det er lidt af en anden type drager disse her, end dem jeg havde som lille.
De ser ret flotte ud.
Send en kommentar