Mig og Winston

Når nu dagen er en årsdag, så skulle den jo fejres.

Det tog mig ikke lang tid at forud-smage mig til, at en god peberbøf med lidt ristede kartoffelterninger og en Cæsarsalat kunne være en fest.

Kødet var Irmas ungokse, som faktisk er godt og smagfuldt,

Jeg boykottede Irma i en periode, fordi det altid var udtjente malkekøer man købte, når man købte deres oksekød. Faktisk fik jeg dem engang til at skrive det præcis sådan i en mail til mig, da jeg klagede over en roastbeef, der var uspiselig, fordi den var sej som en affaldssæk. Som friskfyren skrev, hvad regnede jeg egentlig med, når jeg købte en steg til under 100 kroner?

Ungokserne er ikke dyre, men smagfulde, og derfor pengene værd.

Bøffen fik nyknuste peberkorn på begge sider og blev stegt på en jernpande i lidt smør. Dertil terninger af to kartofler ristet gyldne i smør og olivenolie i en 10-12 minutter og drysset med salt.

Cæsarsalat er en herlig simpel ting: Romain salat skyllet, slynget og revet i store stykker, et par ansjoser, flager af parmesan, brødcroutoner – jeg lavede terninger af en halvtør bollet og ristede dem med lidt knust hvidløg i olivenolie.

Dressingen lavede jeg på en æggeblomme, en ansjos, hvidløg, citronsaft og Worcestershire sauce mixet hurtigt op i min food processor og så olie langsomt hældt i til konsistensen er majonæse.

Der var ikke ansjos i hverken dressing eller salat da Caesar Cardini opfandt salaten, men det er en skøn erstatning for salt ;)

Og så må jeg bryde sammen og tilstå, at jeg drak champagne til.

Det er vist ikke et klassisk valg, men Winston Churchills favorit, Pol Roger, klarer udfordringen.

En del entusiaster kan ikke lide Pol Roger, fordi der er meget svovl – eller for at sige det på dansk - prut i duften og derfor også antydningsvis i smagen.

Netop derfor er den god til bøf og salat med ansjos ;)