Ikea burde forbyde mig adgang
Jeg burde offentliggøre tidsplanen for ethvert planlagt Ikea-besøg på forhånd. For de andre shopperes skyld.
Jeg havde et rendezvous med nogle potentielle køkkenmøbler til mit bryggers, og, da jeg nu var der alligevel, have fat i nogle henkogningsglas til ovenstående Plum-løsning.
Men det slår aldrig fejl. Den kø jeg stiller mig i, går i stå.
I samme øjeblik jeg stiller den gule pose på gulvet og giver mig til at vente, svigter det første Dankort, går et Ikea Family kort i udu eller en stregkode forsvinder.
Mens min uheldsramte kø sneglede sig af sted, og folk foran mig med gradvist mere og mere røde øre forsøgte at gøre gældende, at Dankortet altså havde virket for et øjeblik siden i Jydsk, eller, at Ikea Family kortet lige var blevet udstedt, fløje køerne på begge sider af os fremad som velsmurte maskiner.
Jeg havde lyst til at række hånden op og sige:
- Bare tag det roligt, det er min skyld. Om lidt henne på McDonalds virker Dankortet igen og du ser stregkoden, når du pakker ud derhjemme. Jeg kan ikke gøre for det, undskyld.
Jeg ved ikke om fænomenet har et navn, men det slår aldrig fejl.
9 kommentarer:
Forleden stod jeg i kø i 40 min i en ny-åbnet Rema. Jeg tog det stille og roligt, og kunne kun lytte til de andres surheder og skæld ud :-)
Blev det godt de tomater der? Jeg har selv tænkt på at prøve, men er faktisk lidt bange for glassene vil springe, trods låget er lukket og åbnet igen.
Måske skal jeg bare springe ud i det ;-)
40 minutter - det er godt nok lang tid i en dagligvarebutik, godt for dig, at du ikke blev sur, jeg prøver også at lade være.
Tomaterne dufter vidunderligt, hele huset dufter vidunderligt. Jeg tror ikke du behøver frygte sprængte glas, jeg stillede dem ind i en kold ovn og så varmede de og indhold med op.
Tror kun det går galt, hvis man stille noget meget koldt glas i en meget varm ovn.
Du skulle næsten prøve med nogle af dine egne fine tomater. Jeg havde en mikroskopisk lille knapt moden tomat og en fin grøn chili af egen avl at komme i.
Så var det altså dig, der lavede ravage i den sidste gang, jeg var derude! Hold kjäftan, jeg var gloende af irritation. Arjj altså:)
Jeg kan se på det hele, at jeg snart må afsted igen. Dels efter store drikkeglas, dels sylteglas og så er der noget reolnoget, der spøger.
Godnat.
Det er netop grunden til, at jeg holder mig langt væk fra de fleste forretninger.
Men dine glas med tomater ser fantastisk indbydende ud!
@ Sifka - ja det var nok mig ;) Jeg er faktisk ikke så glad for ikeas sylteglas, kan bedre lide nogle med skruelåg og tænker, at måske har Søsterne Grene nogle, hvis ikke du er Ikea-man ;)
@ Madame - jeg har også skåret voldsomt ned på besøg i butikker af Ikeas type. Faktisk kan man jo købe det hele hjemmefra efterhånden, men det kræver dog i nogle tilfælde, at man lige må forbi og ruske i produktet. Især Ikea sælger ofte vakkelvornt bras, som tager sig solidt ud.
Altså så må jeg lige høre igen... var nede for at købe sylteglas, men hun sagde jeg ikke kunne være sikker på de ikke sprang i ovnen, da de ikke va hærdet. Skal jeg tænke ove det, eller bae købe syltetøjsglas? Det ser jo ud til Camila bruge alm. glas med skruelåg
Ja, du har ret, man er nødt til at ruske lidt i varerne hos Ikea, før man køber.
Jeg er mest til de italienske med skruelåg. Søsterne Grene? Jamen så må jeg derind:)
Jamen husejer, jeg ved du er en stærk personlighed, en guddommelig kok, og en elsket kattemor. Men jeg tror altså ikke på, at du er så magtfuld at du kan påvirke ikeakøer. Beklager. Jeg giver de andre skylden!
Send en kommentar