Hård barndom

Min sidste fridag i denne omgang har været helt igennem stilfærdig.

Pinga skulle revaccineres og det var faktisk dagens eneste programsatte punkt.

Det var en ny dyrlæge, som skulle give hende sprøjten. Hun – altså dyrlægen – var noget mere interesseret i katte end den foregående fornemmede jeg.

I hvert fald var hun ret sikker på, at Pinga har været stærkt underernæret i de første vigtige måneder af sit liv, kattens hoved er nemlig af normal størrelse, men resten af hende bærer præg af for lille vækst, noget hun aldrig kan indhente, men heller ikke et problem for hende for så vidt.

Jeg gætter på, at det er det samme med Kasper.

Men dyrlægen var tilfreds med Pingas vægt og også hendes gemyt, hun var tilbageholdende, men ikke skræmt fra vid og sans over dyrlægebesøget.

Summa summarum: Jeg skal klø på tryghed og ordnede forhold for dyrene og så om ikke så længe tage kampen og tvinge dem bort fra Whiskas som hovedernæringskilde og tilbage på dyrlægens tørfoder.

Whiskas er i det lange løb tilsyneladende for fedt og for mineralholdigt.

Lige nu er jeg tilfreds med, at der er noget i deres liv der gør dem rigtigt glade og det gør maden, så må diæt hensynet vige lidt.

Kasper er desuden en smule traumatiseret efter et opgør med en rød hankat. Jeg har tidligere set og ikke mindst hørt de to i et opgør ude på stien, men i dag løb den røde efter ham helt ind i stuen, hvor jeg sad og skrev lidt e-mail.

Først da den røde spottede mig vendte den om. Jeg tror, det var et stort nederlag for Kasper at hans hus sådan blev indtaget.

Pinga er pludselig meget omsorgsfuld over for ham og de to lå længe sammen inde i sengene og surmulede over episoden.

Jeg lod dem komme lidt uden for efter aftensmaden, men han veg ikke mange centimeter fra terrassen.

Håber han overvinder nederlaget, det lille mandfolk.