Vågen med gevalt
For halvandet år siden var jeg nyforelsket og lun på dig. Syntes du var smuk og sjov. Så blev du min.
Jeg lærte dine særheder at kende, men kunne leve med dem. Ikke mere. Efter det du bød mig i morges er det slut!
Kokaffekanden ligger sønderdelt og sløj i min affaldsspand, og der ligger den godt.
I forgårs røg samlingen til mit afløb under køkkenvasken. Bare sådan i al sivende stilfærdighed.
Det tager lidt tid fra sanserne registrer vand om fødderne, til hjernen siger noget galt og hånden slukker for hanen.
Der blev vasket og sjasket og tørret - og bestilt blikkenslager, selv om nu om stunder burde de jo hedde plastikslagere.
Nå, men det betyder jo at alt vådt foregår på badeværelset, men det er jo på en campingagtig måde meget hyggeligt.
Indtil i morges, da min kokaffemaskine efter omhyggeligt at være blevet skilt, fyldt og samlet i campinghygge, blev sat på komfuret og så blot leverede en kaffestråle lige i loftet.
Igen er det bare reptilhjernen der tager over: Så jeg fik varm kaffe på armen og smed hele baduljen i vasken og tændte autormatisk for vandet, for at køle kanden af, så trykket faldt, og fik dermed oversvømmet spanden under den utætte samling, så der igen skulle vaskes og sjaskes og tørres.
Men så røg kokanden også på møddingen. Ha!
5 kommentarer:
Py ha, det er ikke sjovt det du der har gang i :-(
Aj altså! Sikke en morgen. God bedring med afløb, og indkøb af ny kande ;-)
Åh nej! :-D Ja undskyld, jeg smiler, men du har nu indskrevet en vis komik i din fortælling...
Koen er pensioneret og husejeren må på kandejagt. Hvad mon det næste bliver?
Nej, altså husejer, din stakkel - det var dog en vederstyggelig og grasselig start på dagen.
garanteret ret meget morsommere at læse om end at stå i. Poor thing!
Altså - et godt grin var det nu! Men en skrækkelig morgenvækning - selv for en erfaren campist...
Send en kommentar