Huttelihat
Jeg går aldrig med hue eller hat eller noget som helst på hovedet. Nu har jeg strikket en hue - nærmest en bør - uden helt at vide, hvad den skal bruges til, eller hvorfor jeg har frembragt den.
Tror dog nok, det var for at have noget at teste min vaskemaskines uldprogram på, før cardiganen skal vaskes. Den er færdigstrukket - cardiganen - og jeg er gået i gang med at hæfte ender. Der er forbløffende mange.
Og så skal jeg have fundet ud af om jeg kaster mig ud i at støbe pingvinknapper. Jeg antager, at jeg blot kan opsøge en tinsoldatforretning og udbede mig det nødvendige ;)
Kasper må have følt sig meget forsømt, mens travlheden på mit arbejde var på sit højeste, lige så snart jeg sætter mig, kommer han fisende og vil ligge på skødet og putte.
3 kommentarer:
Jeg synes, det er en fin bøf. Hvis du ikke kan bruge den Kasper garanteret som kompensation, når du ikke hjemme. Især hvis du får den til at lugte lissom dig. Ikke ret meget, der kan måle sig med en hyggekat på skødet.
Måske egnet som julegave til nogen, der går med den slags?
Jeg synes den er kæk med den der kvast!
Den er rigtig flot, og jeg går ind for Lottens forlsag om at bruge den som julegave.
Jeg tror sagtens, du kan finde pingvinknapper i en tinsoldatforretning ;-)
Send en kommentar