Strøm
Min computer trængte til et nyt batteri og så kunne jeg samtidig få testet Lille Blå Fiat ved lidt bykørsel.
Det var fint – og det var lidt let shopping i det indre København også.
Vejret var mildt og kønt og solen tittede endda ned gennem mit glastag, da jeg kørte op ad Strandvejen på vej hjem – Lille Blå Fiat skulle lige sige hej til Knud Rasmussen, når nu den allerede så tit har været forbi selvsamme Rasmussens hus i Hundested.
Den seneste uge har jeg haft besøg non-stop og selv været på en kort visit.
Først var Sifka på landet i seks dage og vi fik nået en masse inklusive at drikke solen ned på stranden i mousserende ribsvin, lave bålmad, spise på den lokale restaurant og øse rundt i Lille Blå.
Så var jeg til middag hos mine Sushi-venner og onsdag-torsdag var min BonusMor her – jeg havde lovet hende amerikanermad – foruden gin og tonic a’la Sifka, som kommer agurk i.
Onsdag aften var jeg derfor klar med fried chicken, kartoffelmos, cole slaw og majs til hovedret. Desserten var den klassiske: Apple pie med vaniljeis.
Til frokost havde vi fået hjemmebagte bagels med røget laks og hvidløgsflødeost.
Mellem de to måltider var vi i Hundested og kigge på glas på Glassmedjen, som var i gang med en produktion af de mest fantastiske snapseglas med fisk.
Tror lige jeg skal forbi i morgen og kigge på det færdige resultat.
Alt i alt har det været en dejlig uge. Kunne dog godt mærke på mig selv og kattene i aftes – at vi trængte til at hvile ørerne, for hold da lige op, hvor er der blevet snakket meget i det lille røde hus på det seneste ;)
3 kommentarer:
Ihh, hvor lyder det dejligt alt sammen husejer. Agurk i GT? Hmm, ku godt forstille mig, at et par skiver ku være godt. Det må prøves. Lyder til at lille blå og dig er blevet gode venner allerede.
Det lyder som en dejlig uge - ja, det har det været. Håber der kommer flere lige om hjørnet!
Lyder som en dejlig uge... Er jeg så heldig at få dig at se til træffet senere i dag?
Send en kommentar