Samværets gave

Blogtræf på Bryggens Spisehus blev præcis så fin en oplevelse, som de foregående to.

Der var nye ansigter og kendte ansigter og snak, latter, øl, kaffe, vin, vand, mad og ikke mindst samværets gave og glæde.

Sådan en udefinerbar fornemmelse af bare at være i nuet med nogle mennesker, som er dejlige at være sammen med, at lytte til, at tale med og knytte forbindelser til.

Knap havde vi sat os, ved det lange reserverede bord, før små gaver og opmærksomheder blev udvekslet på kryds og tværs. Et fint indpakket mælkebøttejern passerede bordet den ene vej, en klippet artikel om patchwork røg den anden vej og i midten linede dåser med kaptajnens sardiner i forskellige olier op.

Sifka glædede mig med Kusmi-te og et fint Summerbird-æg. Teen bar den skumle bagtanke, at hun ikke vil risikere at være uden sin Prince Vladirmir, når hun en dag kommer på besøg i Asserbo.

Ægget rummer fristelser, som jeg godt må falde for, jeg har jo ikke selv købt det og er derfor nærmest forpligtet til at spise indholdet. For giverens skyld, selvfølgelig ;)

Som altid blev Sifka til sidst overmandet af trangen til at sige: Vi kan da også gå hjem til mig.

Dejlige ord.

Og herligt at sidde om hendes bord, at blive beværtet med godt øl, at opleve, at alle griber en kagegaffel og smager årgangssardinerne, at liste ud i køkkenet og få sardinerne godkendt af en lille sort kat, som straks har forstået, at mængde af katteglade er ualmindeligt højt omkring spisebordet og som derfor gør sig til. Diskret og elegant - for det der samvær, det er da ikke så tosset endda.