Operation Genopdag Magien

I 1944 da min far var 16 år hang han ud hver aften i Tivoli i Glassalen, hvor Leo Mathisens orkester spillede swingmusik.

Han var swingpjatte med gulvmåtte-såler under skoene, for at give dem højde og affjedring, og et stort B af filt på sin trøje under den lange jakke. B for Bent.

Den 24. juni 1944 blev den løsslupne ungdoms udskejelser og sabotagen mod Riffelsyndikatet for meget for tyskerne. Schalburgkorpset ødelagde dele af Tivoli, blandt andet Glassalen og koncertsalen og udførte også angreb andre steder i byen.

Min far var Vesterbrodreng. Som bybud for mine farforældres renseri på Halmtorvet oplevede han på første hånd både den lokale modstand mod tyskerne i fx Istedgade og englændernes bombardement af Shellhuset i foråret 45.

Han var stolt af sin by og Tivoli havde en særlig plads i hans hjerte.

Fascinationen og kærligheden til haven fik han givet videre til mig. Han og min farmor var gode guider i min barndom. De kendte hvert et hjørne og masser af røverhistorier om den særlige type mennesker, som arbejder der. I 1980 blev jeg ansat som roulettedame i haven og arbejdede der i tre sæsoner.

Alligevel har haven de seneste år mistet sin magi for mig. Jeg indrømmer gerne, at noget af det bare er reaktion på de efter min mening alt for store forandringer.

Haven er ikke mere min barndoms og ungdoms genkendelige landskab. Ikke ved første øjekast i hvert fald. Der er blevet knaldet store mængder, meget store forlystelser ned de underligste steder og havens stemning har ændret sig en del.

Det hedder vist udvikling og i et forsøg på ikke at være et reaktionært, gammelt, mavesurt røvhul har jeg sammen med Sifka indledt Operation Genopdag Magien.

Første indsats gjorde vi i går. Og jeg tror på, det skal lykkes.

Efter især min første brok over alt fra måden priserne er skiltet på, til vedligeholdelsestilstanden af det smukke boblespringvand foran Nimb, sneg magien, som Sifka skriver, sig langsomt ind på os.

Smøgen – smutvejen op langs Bernstorffsgade - er stadig næsten intakt med både Pjerrotspil, Smugkro og Halfdan Rasmussen tosserier.

Blomsterfloret ved Tivolisøen ud mod H.C. Andersens Boulevard er stadig yndigt og forårsfint, parterrehaverne stadig svale og stille.

Alle minder er ikke blevet asfalteret over eller skiftet ud med roterende, fræsende helvedesmaskiner.

Og så var øllet såmænd ikke værst på Færgekroen i solen.

Nudelpaladset var et ok sted at få stillet sulten og vi gik til den med småretter, stegte nudler og stegte ris foruden wasabi-chokoladekage til Sifka. Altsammen til en tålelig pris, ved lange borde på hårde bænke omgivet af en meget ungdommelig udenlandsk talende betjening, som faktisk klarede opgaven fint.

Dagens fineste detalje? En steppende øland på Færgekroen