lørdag, april 19, 2008

Aldrig så jeg Sverige så tydeligt


Kun en eneste gang har vejret været dårligt, da jeg skulle køre over Øresundsbroen, da var det til gengæld en forrygende snestorm.

Det var det så absolut ikke, da Sifka og jeg i går rullede mod nye eventyr på den anden side sundet.

Og tjullahop, hvor vi fik trasket rundt og oplevet og set ting.

Vi var ved den nye havnefront og kiggede os svimle op ad Turning Torso, derefter var det tid til violglass og lidt varmt at drikke med udsigt til broen og Danmark på en italiensk cafe, før vi rullede mod byens centrum og skiftede til shoppingtilstanden.

Ikke en eneste af byen dimse-fidus-butikker gik glip af vores besøg – eller for den sags skyld de tusinder af andre danskeres, som havde fået samme ide som os.

Indkøbene holdt sig dog på det jævne om end kuriøse: En musedørstopper, et griselys og en skiferplade.

Da vi var frokostsultne stod den på tandoorikylling, ris og naan – udendørs på Lilla Torg.

Vi nåede også forbi Konditoriet Hollandia. Ganske vist lignede kagesortimentet et tagselvbord på et rumænske børnehjem i 80’erne, og de var udgået for grädde, men vi fik da smagt kanelbullar, te og kakao.

Sidste stop var ICA Maxi, som ikke var så maxi endda. Sifka fik dog købt sødt svensk brød, blåbærsuppe og havregryn.

Jeg kom hjem med to store lyserøde grapefrugter, tranebærjuice og et stykke parmesan.

Dejlig tur og ømme fødder.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Turning Torso IRL...wauw det har jeg til gode...familien ved ikke at en tur til Malmö står på listen over sommerferieudflugter :-)

Marianne sagde ...

Det lyder virkeligt hyggeligt!!
Jeg har en gang været i Malmö, det er nu en ganske hyggelig by.

Havehyrden sagde ...

Det lyder som en dejlig tur I har haft. Må jeg anbefale Lund næste gang? Her er der en fantastisk konditor lige overfor kirken og universitetsområdet. Her får man dejlig kaffe og hjemmebag, i en kaffesalon der oser af atmosfære.

Unknown sagde ...

en konditoriaffär uden grädde! helligbrøde . .

turning torso er bare . . wauh! ;D