Hævn over en hammer

Hammeren slog mig, så slog jeg hammeren.

Omtrent hvert halve år har jeg sådan en dag, hvor intet vil, som jeg vil, og mit reaktionsmønster er tæt på gammeltestamenteligt.

En simpel opgave med min trofaste ældre hammer kostede mig en preussisk blå lillefinger negl og så tog fanden ved mig: Hammeren mistede hovedet.

Hvis jeg overhovedet, havde kunne tænke klart, så havde jeg på stedet indstillet alle dagens øvrige opgaver.

Men nej. Jeg skulle lige forsøge mig med en omgang macarons, thi jeg venter gæster. Dele af processen fik faktisk fint. Jeg tror dog, at det mandelmel Sifka og jeg købte i Inco er lige antydningen for groftmalet, men jeg endte med en masse, der havde konsistens som magma.

Fint rødt og rosenduftende var det også, thi det skulle have været rose-blåbær macarons. Men da marengsen skulle i en sprøjtepose og derefter ud i fine cirkler på bagepapir, gik det galt.

Der var lynhurtigt marengs alle andre steder end i cirklerne. Det løb oven ud af sprøjteposen, det klistrede, det dryppede på gulvet.

Igen reagerede mit indre monster længe før jeg gjorde og alt røg i skraldespanden, inklusive sprøjteposen. Det var slemt nok at skulle vaske de fedtede skåle af, men posen havde jeg ikke haft tålmodighed til.

Så nu sidder jeg her - og tænker, at alt hvad jeg iøvrigt skal udrette i dag involverer et brød, en kalvesteg, Hasselbach kartofler, grønne bønner og en tomatsalat.

Hvor galt kan det gå?