Huleboer

Lige fra første gang jeg så mit lille røde hus, har jeg vidst, at det ene af mine to udhuse skulle indrettes som kombineret gæste- og arbejdshus.

Jeg kunne nemlig sagtens se mig selv ved skrivebordet i gang med et eller andet tænke-skrivearbejde.

I dag blev planen realiseret. Fra morgenstunden var jeg på genbrugspladsen med alt det skrammel, sådan nogle ledige kvadratmeter uværgerligt suger til sig.

Da hytten var ryddet, tog jeg de svagt laksefarvede vægge i åsyn. Det var ikke lige min farve.

Heldigvis var der en halv spand lyseblå tilbage fra projekt bryggers. En fin og glad farve. Og en rulle og en pensel. Altså kastede jeg mig ud i afvaskning og optapening, og kørte derefter til nærmeste provinsby efter proviant til brunch for et par kolleger i morgen.

Alt var tørt og redde til maling, da jeg var vel hjemme igen med en ny fin, hvid malerrumdragt til arbejdet.

Jeg spildte kostbar tid ved at stå og fedte med det, der viste sig at være en alt for lille og alt for glat malerrulle. Efter en tår desperationskaffe tog jeg konsekvensen og fræsede af sted til nærmeste forretning efter en rulle i ordentlig størrelse og med passende ulden belægning.

Derefter gik det som en leg, og pludselig havde jeg et fint blåt rum.

Så manglede jeg bare at få samlet en ny Ikea-reol (sig ikke til Sifka, at jeg har været afsted uden hende) og at få indrettet min nye hule.

Da aftenkulden og det tiltagende mørke endelig satte en stopper for udfoldelserne, var rummet sådan set klar - til at modtage gæster, til at blive arbejdet i og reolen skal aflaste min overbebyrdede reol i stuen.

Dagens sidste opgave var at lave en dej til morgendagens bagels, og så slappes der ellers af. Kattene har fræset frem og tilbage og hjulpet hele dagen, så de er lige så trætte, som jeg er.