Autoynk

Aftenens menu: Sprød, stegt kylling med purløgskartoffelmos, cole slaw og salat med blue cheese dressing. Dertil magisk cola.

Because I’m worth it – og stinker af friture.

(Tricket er at stege kyllingen kortvarigt i friture og derefter i ovnen. Altsammen forklaret i denne video).

Jeg har nemlig brug for tryghedsskabende mad.

Ellers må jeg omdøbe min blog til autoynk – den handler jo snart ikke om andet end mine automotive problemer af enhver art.

Til formiddag faldt jeg faktisk kortvarigt hen i selvmelidenhed. En ny køler når først til Asserbo på tirsdag.

Gæt hvem der har morgenvagt fredag, mandag og tirsdag?

Samtidig blinker der et ubehageligt F7 på min vaskemaskine – efter higen og søgen, blev manualen og kvitteringen fundet frem. F7 betyder vand i bunden og ser ud til at svare til at min maskine har hul i køleren.

Gæt om garantien er udløbet?

Nå, man spiser som bekendt en Jeep, ved at skære den i små stykker. Så jeg har byttet min morgenvagt fredag, til noget der kan nås med de offentlige og jeg vil forsøge at låne mig frem til en bil mandag-tirsdag.

Jeg giver vaskemaskinen til i morgen til mirakuløst at udtørre det onde bundvand selv. Svigter det, må jeg på cykel til vasketeria med dels det våde fra det mislykkede forsøg og alt det der trænger. Der må være værre skæbner i livet ;)

Mit næste problem - for der er aldrig kun et, vel? -var min varmeforsyning.

Trods ihærdige forsøg på at skaffe træ til hytten, har ingen kunne garantere mig træ til bekvem affutning lige nu.

Mange af nettets leverandører er nogle udhalere, som sælger vådt affaldstræ.

Det lokale byggemarked, som leverede årets forsyning, siger, at det de har på lager, er til næste vinter.

Altså er jeg afhængig af tankstationer, som undertiden har ok træ. Men det gør mig jo også afhængig af...en bil.

Problemet plagede mig i aftes, da jeg sad her i stuen, som ikke var kold, men heller ikke varm og tænkte: Jeg sparer en pose, af de fire jeg har tilbage, og går tidligt i seng.

Til morgen fik jeg en åbenbaring på vej over til forhandlingerne med mekanikeren-som-jeg-snart-gør rig:

En lastbil rundede hjørnet med et læs savsmuldsbriketter. På vej til Fakta. På vej til Fakta lige om hjørnet. På vej til Fakta, som har gode indkøbevogne lige til at låne med hjem. Problem solved.

Denne nødredning af min varmeforsyning fra Fakta – og ikke mindst den krise, der hver dag koster gode mennesker deres job – gør, at jeg ikke vil tillade mig at klynke over, at jeg skal leve af mad fra selv samme butik til bilen triller igen.

Jeg vil i stedet glæde mig over, at jeg almindeligvis er så privilegeret, at jeg kan købe de madvarer jeg har lyst til, der, hvor jeg har lyst til.

Og så vil jeg også glæde mig over de små grå, som bare nyder en fridag, hvor de kan komme ud, når de har lyst og snue i dyner, når det er det de trænger til.