onsdag, februar 18, 2009

Frøken tø




Pinga og Kasper har intet imod tøsne. Det drøner de gerne rundt i. Nu hvor frosten bider og sneen knitre, er det en hel anden sag.

Så undgår de at gå på sneen, så længe de kan. De sniger sig langs husmuren og går kun i deres nedtrådte veksel langs husets langside, hvor der ikke er et snefrit stykke under udhæng.

I hvert fald de første 4-5 minutter de er ude – for lige pludselig er de borte, og så må de nødvendigvis gå i sneen.

Hvor ville jeg gerne vide hvorfor – umiddelbart ville jeg da have troet, at det var omvendt.

Nå, jeg har et par fridage nu og det er godt. Min bil er nemlig for 3. gang på 3 måneder i udu – denne gang klares det vist ikke på en halv dag, men kan blive langvarigt og dyrt, så jeg er ved at bytte vagter sidst på ugen og belave mig på at måtte låne eller leje mandag og tirsdag.

Such is life og hvis man ikke får større problemer...;)

0 kommentarer: