Ad erindringens gyde

Lørdage var helt specielle i min barndom. Efterår og vinter rejste min far Danmark rundt og var kun hjemme i weekenden. Så ville han gerne have min mors hjemmelavede mad efter at have sovet rejsetrætheden ud foran tipsfodbold.

Det bedste min bror og jeg vidste, var når menuen stod på culotte og bagekartofler. Så kunne man nemlig smatte det udgravede bløde, bagte kartoffelkød ud i sin sovs og smovse i det, mens de voksne snakkede og blev distræte af rødvin.

I morges var jeg tidligt oppe for at hente mit mirakelmodem i København, før trafikken blev tung, derfor var jeg også i Irma lige efter åbningstid og der fandt jeg et godt tilbud på et ikke alt for stort stykke tyndstegsfilet.

Så for et øjeblik siden spiste jeg sen frokost eller tidlig aftensmad – mange morgenvagter i træk påvirker spisevaner næsten lige så meget som jetlag.

Det blev en dejlig min barndom-i-70’erne-menu: Kød, skysovs, Hasselbach kartofler, salat af Santana æble (fantastisk æble som jeg købte sammen med Sifka i søndags på Kildebrønde Frugtplantage), bladselleri og saltede cashewnødder i en dressing af ymer, yougurt og honning dertil ristede rosenkål i hybengele og krassersennep.

Det bedste af det hele er, at tv i aften viser min favorit James Bond: I hendes majestæts hemmelige tjeneste.

Den så min far, bror og jeg mange gange den gang Kinopalæet på Gammel Kongevej hver sommer viste 007-kavalkade.