lørdag, juni 26, 2010

Wimbledon-bakken


Quiet Please!

Men jeg tror ikke, at det er muligt, når der ligger to storsvedende og storsnakkende brolæggere fire meter fra min havedør og lægger fliser i naboens indkørsel.

Hver tiende minut starter de et eller andet djævelskab til at transportere sten i, så haven er ikke stedet, hvor min eftermiddag skal tilbringes.

Men nu er det sådan, at jeg kan se Wimbledon og om lidt skal Caroline Wozniacki spille. Og så kan man jo lige så godt overgive sig til tradition.

Altså har jeg komponeret en bakke med de helt rigtige tennislækkerier: En cucumbersandwich, en sandwich med krebsesalat, små scones, nykogt jordbær-rabarber-kompot dybt inspireret af Anarkisten, friske jordbær, hed te og et stort, køligt glas Pimms.

Fingers crossed for Caro.

Deuce.

4 kommentarer:

Klidmoster sagde ...

Super herlig bakke, enjoy :-)

Anne sagde ...

---shyyyy---
håber der er kommet ro hos dig nu
:-)

Deborah sagde ...

Uhm, det ser lækkert ud. Håber du nød det selvom Caroline ikke klarede sig godt.

Andrea sagde ...

Bakken blev heldigvis nydt før Caroline tabte, Deborah - og i dag er her faktisk fred ;)