Champagne på toppen
Som Sherlock Holmes mødte sin nemesis på kanten af Reichenbach vandfaldene i skikkelse af professor Moriaty har jeg mødt min på de stejle skrænter ved Spodsbjerg fyr nordøst for Hundsted.
Min nemesis har skikkelse af en skat - en geocache - som bare ikke vil findes.
Den nemme konklusion ville være, at den er væk, hugget af nogen, der ikke ved, hvad geocaching er, sådan nogen kaldes mugglere, men det er den ikke.
Så sent som i går kom en anden geocacher valsende forbi og fandt den.
Efter at jeg havde tilbragt mindst en time op og ned, fem og tilbage gluggende overalt, hvor en lille tupperware kan proppes ind.
Nothing. Så her til morgen kørte jeg derud igen. Denne morgen var meget anderledes end i går, hvor det var så klart at alt fra havbunden til Rørvig strålede i solen.
I morges var det diset, køligt og fugtigt i vejret. Passede godt til mit humør.
Da jeg gav op - og det var altså fjerde gange, jeg ledte efter den - tænkte jeg, at jeg kunne fortsætte til de to andre skatte jeg heller ikke har fundet.
Så afsted mod Arrenakke Bakke - denne gang parkerede jeg på p-pladsen ved hovedvejen og gik op ad en officel trampesti.
Den førte mig forbi Danmarks eneste champagnemark, hvor Arrenakke Vinlaug var i vigør med, hvad man nu gør ved vin på denne årstid. De hyggede sig, men jeg var for sammenbidt til andet end at hilse.
Og så valsede jeg ellers til tops, drejede ned blandt træerne på en stejl skråning og steppede lige ned til cachen, som jeg for nogle uger siden ledte længe og forgæves efter.
Det var en herlig revanche og den blev fejret med en gammel blåbær-spelt-kage og en lille flaske helsejuice af Sifkas, som jeg fandt på bunden af min turtaske.
På vej ned sludrede jeg med nogle af folkene på marken. De vidste ikke så meget om, hvornår champagnen bliver færdig eller hvordan man får fat i den, de var bare arbejdere, som de sagde.
Kunne være man skulle melde sig til lidt markarbejde, hvis der virkelig er overskudsdeling, som de skriver på hjemmesiden.
Derefter fandt jeg en fin, våd, lille skat på kanten af Arresø inden jeg i et anfald af overmod forsøgte mig med den anden af mine nemesisser - skatten i skoven nær mit hjem.
Nope. Nada. Nothing - og heller ikke den er blevet mugglet, den blev fundet i torsdags.
Men jeg er jo stædig, så jeg skal nok finde dem før eller siden.
5 kommentarer:
Sikke fornøjelse du har af den hobby, du får set områder flere gange ;-)
- og sikken dog en masse frisk luft og gåture, du får ud af din stædighed, husejer. tillykke med de fundne skatte
Det er skægt at du kan finde en saft på bunden af tur-tasken! Det må være næsten lige så godt som at finde en "geocache" :-)
Jeg synes faktisk, at det er lidt interessant, at det ikke lykkes i første hug! Selvfølgelig ville det være sjovt - men også nemt!
Du er virkelig stædig - og det giver jo pote!
Jeg kunne godt finde på at melde mig, bare fordi at være med til det. Jeg synes det må være rigtig spændende at se hvordan man laver vin.
Til lykkke med at du endelig fandt den cache.
Send en kommentar