lørdag, november 22, 2008

Britisk eksperiment


Jeg er i gang med at lytte til en P.D. James lydbog, mens jeg strikker nogle småvanter af en rest strømpegarn.

Man bliver slemt te-flov (det er nu ellers vanskeligt for mig) af de hyppige scener med bagværk og den stærke sorte drik med mælk, men uden sukker, som Adam Dalglish foretrækker den.

Nu havde jeg tilfældigvis et par engelske muffins og da min brændeovn samtidig havde gang i et lækkert orange lag gløder kom jeg i tanke om noget min bonusMor, som er engelsk, altid fortæller fra sin barndom. Hvordan de ristede brød i kaminen.

Det skulle jeg da lige prøve og tænkte, at fiskeristen til min grill, da måtte være en udmærket løsning - min bonusMor fabler altid om en toasting fork.

Som sagt så gjort - jeg skal dog ærligt indrømme, at jeg var mest tilbøjelig til at tro, det ville sige sizle og så ville brødet gå op i flammer. Men sådan gik det ikke - 20 sekunder på hver side og så var muffinsene perfekte.

Og tænk al den strøm jeg har sparet ved at lade brødristeren være slukket ;)

Så spareråd i krisetider givet videre - og brød ristet over åben ild smager altså bare bedre end fra el-rister.

4 kommentarer:

Marianne sagde ...

Det var en god ide, dog må jeg nøjes med den elektriske ;0)

Og dine vanter, jeg fik af dig, er fundet frem, for sikke koldt det er blevet :0)

Zette sagde ...

Hold op, du får mundvandet til at løbe - har i den grad en svaghed for ristede ting: brød, kager, mandler osv.

Nille sagde ...

Det var en rigtig snu idé!!! Jeg er bare forfærdelig dårlig til at få lavet ild... og lidt nervøs tror jeg! Men idag ville det være helt perfekt...

Evi sagde ...

Sikken et smukt billede du fik taget af brødet over flammerne.